Annonce
Fyn

Borgmestre om udligning: Fyn bliver mere skævt

Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S), forudser større skævheder i den kommunale velfærd, de fynske kommuner kan tilbyde. Arkivoto: Michael Bager
Borgerne i de fynske kommuner vil opleve endnu større forskel i den ældrepleje og børnepasning, kommunerne kan levere. Det frygter fynske borgmestre, der nu er blevet lidt klogere på regeringens forslag til ny udligningsreform.

Fyn: Det kan godt være, at Danmark bliver lidt mindre skævt, men ulighederne mellem de fynske kommuner vil vokse. Det mener borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S), og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), bliver konsekvensen af regeringens forslag til udligningsreform.

Forhandlingerne fortsætter i dag på Christiansborg, og de to borgmestre er langt fra formildet af det baggrundsmateriale, som regeringen har offentliggjort før forhandlingerne.

- Det bekræfter mig blot i, at vi langt fra vil kunne råde bod på de nedskæringer, vi gennem flere år har foretaget i den nære velfærd. Samtidig vil nabokommuner som Svendborg og Nyborg få bedre muligheder for at kunne give en bedre ældrepleje, børnepasning og anden kommunal service, siger Hans Stavnsager.

Faaborg-Midtfyn Kommune står til at vinde 14,3 millioner kroner på udligningsreformen og Assens Kommune 12,7 millioner. Set i forhold til indbyggertal er det de markant laveste beløb af de ni fynske kommuner, der vinder på reformen. Det er der flere forklaringer på. En af dem er et nyt særtilskud til 28 kommuner, som regeringen har udpeget som udsatte yderkommuner.

Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner er ganske vist blandt de syv fynske kommuner, der får del i særtilskuddet, men de får kun den laveste sats per indbygger.

- Havde vi fået den høje sats som Svendborg og Nyborg Kommune, ville vi have haft 25 millioner mere at levere velfærd for om året. Og det gælder ikke kun et enkelt år, men år efter år, fordi udpegningen af yderkommuner og satser ser ud til at blive låst fast, påpeger Hans Stavnsager.

Annonce

Det kan undre mig, at der er så store forskelle på, hvordan meget ens fynske kommuner kan få så forskelligt resultat af regeringens forslag til udligningsreform.

Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune

Undren i Assens

Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), understreger, at han gerne under andre fynske kommuner en større gevinst af udligningsreformen.

- Fyn trænger generelt til et stort løft. Alle kommuner har højere skatteprocenter end landsgennemsnittet og alligevel en dårligere service. Det kan så undre mig, at der er så store forskelle på, hvordan ellers meget ens fynske kommuner kan få så forskelligt resultat af regeringens forslag til udligningsreform, siger Søren Steen Andersen.

Syv kriterier er afgørende for, om man kan få tilskud som yderkommune og i givet fald størrelsen på tilskuddet. Regeringens materiale giver ikke svar på, hvilke kriterier kommunerne lever op til.

Odense tilgodeses

Odense Kommune har den laveste skatteprocent på Fyn og vinder alligevel samlet 114 millioner kroner på regeringens udspil. Det skyldes især, at regeringen vil ændre på det særlige beskæftigelsestilskud, der blandt andet er blevet kritiseret for at bygge på gamle tal og ikke afspejle de reelle udgifter til arbejdsløse. Nu vil regeringen gøre det til en del af udligningsreformen, og det giver den fynske hovedstad en gevinst på 68 millioner kroner.

Omvendt taber næsten alle øvrige kommuner på ændringen af beskæftigelsestilskuddet. Faaborg-Midtfyn Kommune mister 32 millioner kroner.

- Det er fair nok, at tilskuddet i højere grad kommer til at afspejle antallet af arbejdsløse, men regeringen går for langt. Der skal være en tilskyndelse til at nedbringe arbejdsløsheden, mener Hans Stavnsager.

Odense Kommune har Fyns største arbejdsløshedsprocent. Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF).

Borgmester i Kerteminde Kommune Kasper Ejsing Olesen (S) er ene om på Fyn decideret at miste penge på forslaget til udligningsreform.

- Og jeg mangler stadig en masse svar på, hvorfor vi ikke tilgodeses, så vi kan undgå at skære på velfærden, siger han efter at have læst regeringens materiale.

Tilskud til yderkommuner

Regeringen vil give et særtilskud på i alt en milliard kroner til de mest udsatte yderkommuner. Den halve milliard giver staten. Andre kommuner skal bidrage med resten.

Mindst fire af følgende syv kriterier skal opfyldes for at være yderkommune:

- Andel personer over 70 år over 15,5 procent

- Landdistriktsgrad over 60 procent

- Antal arbejdspladser pr. 100 17-64 årige under 77 procent

- Ø-kommune og selvstændig kommune med beskatningsgrundlag under 190.000 kr. pr. indbygger.

- Beskatningsgrundlag under 178.000 kr. pr. indbygger

- Andel af ”gamle” førtidspensionister pr. indbygger over 0,7 procent

- En særlig høj andel af ”gamle” førtidspensionister pr. indbygger over 0,8 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce