Annonce
Odense

Borgmesters tale til 42 nye danskere ved grundlovsceremoni: Fællesskabet binder os sammen

Carina McCorkindale er født i Danmark, men har indtil mandag været britisk statsborger. Mandag blev hun så endelig også dansk statsborger ved grundlovsceremonien på Odense Rådhus. Foto: Michael Bager
For nogle har det været med flere års ventetid, at de kunne optages i det danske fællesskab og blive danske statsborgere, og senest har coronaen udsat det. Mandag skete det så endelig for 42 borgere, som nu kan kalde sig danskere.
Annonce

Odense: Der var sved på panden hos de fleste af de nye danske statsborgere, som mandag eftermiddag ved Odenses første grundlovsceremoni skrev under på, at de vil overholde den danske grundlov.

Sveden i festsalen på rådhuset var dog næppe angstens sved, men måske mere forventningens sved og sommerheden, som indenfor føltes endnu varmere, mens alle 42 nye danske statsborgere lyttede til borgmester Peter Rahbæk Juels (S) formaninger om, hvad de nu går ind til.

Det var højtidelige ord om at blive en del af det danske fællesskab, at respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, og det danske demokrati.

Helle Rasmussen (th) og Mette Sørensen sprittede af mellem hver underskrift ved grundlovsceremonien på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtog de nye statsborgere. Foto: Michael Bager

- Det kan lyde højtideligt, og det er det i virkeligheden også. For fællesskabet er noget af det vigtigste, vi har. Fællesskabet udgør de usynlige bånd, der binder os sammen og gør os til et stærkt og samlet folk. I et samfund som det danske er fællesskabet og vores fælles værdier et nødvendigt fundament, forklarede borgmesteren.

Annonce

Troen på fællesskabet

På behørig coronaafstand sad de 42 nye statsborgere og lyttede til borgmesterens råd til dem. Det var den første grundlovsceremoni i Odense oven på coronanedlukningen, og skulle egentligt have fundet sted i marts. De tre næste ceremonier finder sted de kommende tre mandage.

- Det er troen på fællesskabet, og tilliden til vores medmennesker, der sikrer, at vi gladeligt betaler vores skat og bidrager til fællesskabets bedste. Og det er fællesskabet, der binder os sammen og gør os stærke, når vi møder modgang og udfordringer, lød det fra Peter Rahbæk Juel.

På behørig afstand ventede de nye statsborgere på én efter én at komme op og underskrive en erklæring om at overholde den danske grundlov. Foto: Michael Bager

Én efter én skulle hver af de 42 tilmeldte nye borgere tage plads, fremvise identitetspapirer og underskrive en erklæring om at overholde grundloven. Egentligt skulle de have givet borgmesteren et håndtryk, men som følge af coronarestriktionerne er det midlertidigt suspenderet, ligesom ceremonien skete uden deres familier for at mindske smitterisikoen.

De nye statsborgere kommer med vidt forskellig baggrund og lande som Storbritannien, Ungarn, Myanmar og Pakistan.

Annonce

Kritisk over for ceremoni

På forreste række sad Carina McCorkindale, som i dagens festlige anledning havde taget en t-shirt på med teksten Danmark med røde bogstaver. Hun var også én af de første til at underskrive erklæringen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) talte om fællesskabet ved grundlovsceremonien på Odense Rådhus. Foto: Michael Bager

Men ligesom flere af de andre, som var til stede mandag eftermiddag, har hun levet i Danmark i mange år. Faktisk er hun født i 1977 - i Danmark.

- Det her er noget tåbeligt noget, sagde hun, og lagde ikke skjul på en slet skjult forargelse over nødvendigen af ceremonien for at blive dansk statsborger.

- Jeg har britisk statsborgerskab, fordi min far er skotte og min mor er dansker. Men loven blev lavet om i 1978, og selv om jeg er født i 1977 i Danmark har jeg ikke haft dansk statsborgerskab, fortæller hun.

Siden den 31. juli 2017 har hun søgt om at blive dansk statsborger, men det har trukket ud og ud, og fordi hun føler sig dansk, er født i Danmark, arbejder som socialrådgiver i Odense, og taler og skriver perfekt dansk, mener hun, hele ceremonien er tåbelig og en ren formalitet.

Annonce

Boller i karry

Som følge af Storbritanniens udtrædelse af EU - det såkaldte Brexit - har hun følt det nødvendigt at søge dansk statsborgerskab.

- Vi havde planlagt det til den 26. marts, og hele familien skulle have været med. Nu har ingen fået lov til at være med på grund af coronaen, men hjemme venter festmiddagen. Boller i karry, fortæller Carina McCirkindale.

Som de øvrige kunne hun tage den nye bog om Odense Rådhus' historie med hjem under armen.

- Dette som et minde om denne dag og dette sted, hvor I blev fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, og til minde om den dag, hvor I blev danske statsborgere, som borgmesteren sluttede af med at sige.


Det er fællesskabet, der binder os sammen og gør os stærke, når vi møder modgang og udfordringer.

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense Kommune


Grundlovsceremoni på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtager de nye statsborgere. Foto: Michael Bager
Grundlovsceremoni på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtager de nye statsborgere. Foto: Michael Bager
Grundlovsceremoni på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtager de nye statsborgere. Foto: Michael Bager
Arman Mohammad, David Ling og Toke Dissertori ventede uden for med jordbærtærte og danske flag på deres ven, som netop havde fået dansk statsborgerskab. Foto: Michael Bager
David Ling og Toke Dissertori med flag var parate til at gratulere deres ven med dansk statsborgerskab. Foto: Michael Bager
Grundlovsceremoni på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtager de nye statsborgere. Foto: Michael Bager
Grundlovsceremoni på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtager de nye statsborgere. Foto: Michael Bager
Grundlovsceremoni på Odense Rådhus, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel modtager de nye statsborgere. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydfyn

Mand reddet op af Svendborg Havn

Annonce