Annonce
Læserbrev

Borgmesterens fjernvarme-finte

Borgmester Peter Rahbæk Juel føler sig tilsyneladende klemt i sagen om salg af Fjernvarme Fyn og hændelserne under årets budgetforhandlinger. Så klemt, at borgmesteren selv er gået til tasterne, og har skrevet et læserbrev om sagen og egen uskyld. Og senest er også byrådsmedlem Anders W. Bertelsen sendt til tasterne.

Nu er vi jo flere som var med til budgetforhandlingerne, og selvom ingen kan bevise, hvad der er sandt og falsk, vil jeg nu godt give min version af, hvordan jeg oplevede det politiske spil:

I korthed oplevede jeg, at Peter Rahbæk Juel i forbindelse med budgetforhandlingerne ville forpligte forligspartierne til at bakke op om et salg af Fjernvarme Fyn, og at det skulle ske i en hurtig proces, der ikke gav plads til en offentlig eller en politisk debat.

Vi (de øvrige partier) blev bedt om at acceptere, at der uden yderligere dialog blev påbegyndt realitetsforhandlinger med køber og udarbejdet en såkaldt due diligence, som er det dokument, der kortlægger alle detaljer i et virksomhedssalg. Først når det var overstået, og et salg var klar til gennemførsel, ville sagen blive forelagt Økonomiudvalget og efterfølgende komme til endelig godkendelse i byrådet.

Der var som sådan intet teknisk forkert eller ulovligt i dét ønske. Alligevel sagde Konservative blankt NEJ. Vi ville ikke acceptere den manglende offentlige debat eller den forhastede proces. Vi var klar til at forlade forhandlingerne, hvis der ikke blev sat en fod på bremsen.

Men hvorfor skal man tro på min udlægning? Fordi jeg kan underbygge min påstand:

  1. I budgetforslaget var det allerede beskrevet, hvad pengene fra salget skulle bruges til. Det ville kun være relevant, hvis man ønskede at gennemføre et salg?
  2. Hvis budgetforslaget blot var at udkast, som borgmesteren hævder nu, hvorfor skulle vi så bruge mange timer på at få ændret den tekst?
  3. Hvorfor overhovedet bruge budgetforhandlingerne til at drøfte et salg af fjernvarmen? Havde det ikke været bedre at adskille de to drøftelser og få en ordentlig dialog om fjernvarmen?
  4. Hvordan kunne borgmesteren allerede nu pege på en navngiven køber?

Kan vi have misforstået det hele? I så fald er det borgmesterens ansvar, for jeg stillede et meget direkte spørgsmål til borgmesteren under forhandlingerne:

”Skal det forstås sådan, at når vi går ud af dette lokale kan embedsværket straks gå i gang med udarbejdelse af due diligence og prisforhandling uden nogen form for borgerinddragelse eller drøftelse partierne i mellem?” Jeg kan ikke referere borgmesterens svar, men svaret betød, at vi var ved at forlade forhandlingerne, og ville være gået, hvis ikke teksten var blevet ændret.

Beviserne på borgmesterens ønske om at bruge budgetforhandlingerne til et de facto salg af Fjernvarme Fyn er klare. Nu forsøger Socialdemokratiet så at overbevise borgerne om, at det hele er noget, vi har misforstået. Borgmesteren tilbyder at - citat: ”sætte hele min troværdighed ind” på at forklare sin uskyld – i virkeligheden viser det bare, hvor klemt han føler sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce