x
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Borgmesterens dagbogsnoter fra hjemmekontoret: Den korteste vej mellem to mennesker er et smil

Borgmester Hans Stavnsager har stort set passet sin tjans fra hjemmekontoret i den seneste uge, som har kalder den "mest mærkelige tid" i sine to år som borgmester. Privatfoto
Borgmester Hans Stavnsager skriver disse linjer fra hjemmekontoret i om de mærkeligste uger i hans tid som borgmester.

Den forgangne uge har uden sammenligning været den mærkeligste i mine godt to år som borgmester. Normalt er alle hverdage mere eller mindre belagt med møder fra om morgenen til sidst på eftermiddagen – og nogle gange ud på aftenen. Men bortset fra en enkelt undtagelse mandag har arbejdet foregået hjemmefra – foran computeren og med telefonen i hånden.

Møderne på Skype og telefonen fungerer – men for mig giver det ikke det samme udbytte, som at mødes fysisk. Tit er det småsnakken før og efter mødet, der er lige så værdifuld som selve mødet. Her kan man prøve ideer af, få inspiration, teste argumenter og meget andet. Og det er med til at gøre de formelle beslutninger bedre og mere gennemtænkte, når vi når så langt, at de skal træffes.

Men der er meget i det kommunale system, der i disse uger må fungere anderledes end normalt. Fx er vi nødt til at træffe beslutninger langt hurtigere end normalt, fordi situationen og direktiverne fra de statslige myndigheder ændrer sig næsten dagligt. Normalt tager det uger eller måske endda måneder at få en beslutning igennem det kommunale beslutningssystem. Det er på den ene side temmelig tungt, men på den anden side sikrer det, at alle overvejelser og argumenter er blevet vendt og drejet. Og derfor hører det også til sjældenhederne, at de bliver ændret efterfølgende.

Men i den nuværende situation bliver jeg som borgmester stillet over for en lang række beslutninger, der skal træffes nu og her. Og få dage efter kan jeg blive tvunget til at ændre dem igen, fordi situationen har ændret sig. Det kan være svært at kommunikere til medarbejdere og borgere, uden at man kommer til at virke usikker og vægelsindet.

I løbet af ugen har jeg brugt meget tid på at svare på spørgsmål fra medier og borgere. Om alt mellem stort og småt. Hvorfor sender I ikke medarbejdere, der har været i kontakt med smittede, i karantæne? (Svar: Det gør vi ikke, fordi de statslige myndigheder har ændret strategi, således at det kun er medarbejdere, der har corona-lignende symptomer, der skal blive hjemme fra arbejde). Hvordan med genbrugspladserne, holder de åbent? Kører busserne stadigvæk? Hvad med de hjemløse, har I kontakt til dem? Og så videre.

Det er fint – det er rart at have noget at lave herhjemme. Det er, når dagens opgaver er løst, at bekymringerne for alvor begynder at melde sig. Bliver jeg eller min familie syge? Hvad med vores lokale butikker og erhvervsliv, hvordan klarer de sig igennem? Vil der være mange borgere, som mister deres job på grund af det her? Og hvad med den kommunale økonomi? Det er et emne, der altid fylder meget i enhver borgmesters bekymringskartotek.

Hvis udligningsreformen ikke bliver til noget på grund af corona, betyder det, at vi i Faaborg-Midtfyn skal ud i endnu en ubehagelig sparerunde til efteråret, når næste års budget skal på plads.

Så bekymringer er der nok af. Men hvis der er noget, som vi må minde hinanden om netop nu, så er det at lade være med at synke ned i et sort hul.

Vi ved ikke, hvor længe corona-krisen kommer til at vare – men vi ved, at en dag vil den være et overstået kapitel. I mellemtiden må vi hver især gøre, hvad vi kan, for at holde de hjul i gang, der kan holdes i gang.

Og husk at give et smil til folk, du møder – også selv om vi en tid endnu skal holde fysisk afstand til hinanden. Den korteste vej mellem to mennesker er et smil, som Victor Borge så rigtigt sagde. Det gælder i særlig grad disse corona-tider.

Bliver jeg eller min familie syge? Hvad med vores lokale butikker og erhvervsliv, hvordan klarer de sig igennem? Vil der være mange borgere, som mister deres job på grund af det her? Og hvad med den kommunale økonomi? Det er et emne, der altid fylder meget i enhver borgmesters bekymringskartotek.

Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce