Annonce
Odense

Borgmesteren om det første letbanetog: Et visuelt symbol alle vil forbinde med Odense i fremtiden

Det var en meget tilfreds borgmester, der var mødt frem til præsentationen af det første letbanetog. Foto: Kim Rune
Torsdag middag trillede det første letbanetog ned på skinnerne på letbanens kontrolscenter. Både borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og bestyrelsesformanden for Odense Letbane Jesper Rasmussen kaldte det en milepæl.

Odense: Det første letbanetog ankom til Odense onsdag aften, og torsdag middag skulle det trille ned på skinnerne for første gang, hvor pressen også havde mulighed for at blive præsenteret for toget. Både Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen, samt administrerende direktør i Odense Letbane, Mogens Hagelskær, var mødt frem med højt humør.

- Jeg er glad og stolt over, at det er kommet fra papiret og igennem en lang proces og nu er trillet ned og står her. Det er jeg stolt af. Det er en stor dag, sagde Jesper Rasmussen.

Han var også meget tilfreds med letbanetogets udseende.

- Det ser lige så fantastisk ud, som jeg havde håbet på. Så jeg er virkelig glad for, at det er her. Jeg synes, det er flot.

Dagens præsentation er noget helt særligt, forklarede Jesper Rasmusen.

- Det er helt bestemt en milepæl. En meget dejlig milepæl, at toget nu er her.

Begejstringen var også svær at skjule for direktøren hos Odense Letbane Mogens Hagelskær.

- Det er fantastisk, og det er en glædens dag. Der er lagt masser af blod, sved og kærlighed i at nå hertil, hvor toget nu står i Odense fuldstændig én til én i forhold til det design, vi har udviklet,. Det er en særlig oplevelse, sagde han.

Annonce
Det første tog vil i løbet af kort tid få selskab af flere af sin slags i takt med, at de resterende 15 togsæt ankommer fra Stadlers testcenter ved Berlin. Foto: Kim Rune Jessen

Et visuelt symbol

Borgmester Peter Rahbæk Juel havde heller ikke noget at klage over.

- Det ser hamrende godt ud. Du skal vide, hvor mange timer vi har siddet og kigget på materialer og truffet valg, og nu er det her. Det bliver et visuelt symbol, som alle vil forbinde med Odense.

Han mener, at letbanetogets ankomst har stor betydning for Odense som by.

- Det er en milepæl at få etableret letbanen, og jeg tror rigtig mange har kigget på anlægsarbejdet og tænkt "puha, det er stort det her, hvornår bliver det til noget"?

- Sporene er lagt de fleste steder, nu begynder togene at komme, og næste skridt bliver, at anlægsarbejdet bliver afsluttet til sommer. Så får vi gadelivet tilbage, og der begynder at komme testskørsler. Det projekt, der har været arbejdet på i så mange år - nu kører det på skinner.

Skal stadig køre til september 2021

Nu er det første af i alt 16 letbanetog ankommet til Odense, og ifølge borgmesteren holder tidsplanen for driften.

- Planen er, at togene skal tages i drift i september 2021, og nu bliver der leveret en masse togvogne, og til august er det meste af anlægsarbejdet færdigt. Så det begynder at gå stærkt nu, lød det fra borgmesteren.

Det var ligeledes den opfattelse, som Jesper Rasmussen havde.

- Vores tidsplan ser ud til at holde, og vi følger det tæt i bestyrelsen hele tiden, sagde bestyrelsesformanden.

Også budgettet ser ud til at række ifølge Peter Rahbæk Juel.

- Tidsplan og budget er der mig bekendt ikke noget at ryste på hånden over.

Borgmesteren kan også se lys for enden af byggetunnellen med præsentationen af det første tog.

- Det er et tydeligt symbol på, at nu går vi ind i den sidste fase af arbejdet med letbanen.

Togets tur ned fra lastbil til skinner foregik i sneglefart for at sikre, at alt gik som planlagt. Tog-producenten Stadler havde sendt sine egne folk med til at stå for aflæsningen. Foto: Kim Rune Jessen
Kan fire mand skubbe et letbanetog på godt 40 ton? Ja, det er faktisk muligt. Planen er dog, at togene, når de først kører, ikke længere behøver skub for at komme rundt i byen. Foto: Kim Rune Jessen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce