x
Annonce
Assens

Borgmesteren om brugen af konsulenter: - Kasketterne skal sidde på de rigtige hoveder

Borgmesteren i Assens mener, at forvaltningen ike selv har kompetencerne til at løfte opgaverne, som Brorson Consult tager sig af. Foto: Nils Svalebøg
Konsulenter, som Assens Kommune har hyret efter no cure no pay-princippet, har de menneskelige konsekvenser in mente, mener Søren Steen Andersen, der er borgmester i Assens Kommune. Konsulenterne bliver aflønnet efter, hvor store besparelser, de kan finde på socialområdet.

- Hvorfor bruger Assens Kommune konsulenter på socialområdet?

- Det gør vi, fordi vi har behov for at få set på, om de tilbud, vores borgere får, er tidssvarende. Hvis man ikke får gjort det i en periode, så kan der være ændringer i forhold til om vedkommende skal op eller ned i niveau. Folks liv og tilstand kan ændre sig henover tid, og så er det spørgsmålet, om man får det rigtige match. Og den kapacitet har vi ikke altid, fordi vi også sparer på det område, og så har vi ikke konsulenter i forvaltningen, der kan tage sig af det. Det er der så nogen udefra, der kan gøre for os. De skal så bistå kommunen i forhandlingen om, hvorvidt prisen er den rigtige.

- Er aftalen lavet med formålet at spare?

- Det er for det første med det formål at løse en opgave, vi har svært ved at få tid til at løse. Så det er ikke med det formål at spare. Er der noget at spare, så lønner man konsulentbureauet med "no cure no pay".

- Ja, hvor de får 15 procent af de besparelser, de finder. Hvorfor er de aflønnet på den måde?

- Det er nu engang den måde, de tilbyder at blive aflønnet på. Og så har man fundet ud af, at det her er et bureau, man kan bruge til det her. Alternativet er, at vi skal ansætte nogen, der kan gøre det. Og vi er ikke der, hvor vi ansætter mere administrativt personale - snart tværtimod. Så er løsningen, at vi går ind og kigger på, hvem der kan løse den her opgave for os.

- Når de får penge efter, hvor meget de sparer, giver det dem så ikke incitament til at spare så meget som muligt?

- Jo, den mekanisme vil implicit ligge i det. Derfor er det også så vigtigt, at de under de her forhandlinger er facilitator - ikke myndighed. Det er stadig vores sagsbehandlere, der har myndighedsansvaret, og det er det, der er allervigtigst i det her forhold. Kasketterne skal sidde på de rigtige hoveder. Konsulenterne kan ikke have et myndighedsansvar - det er altid kommunen, der vil og skal have det.

- Men konsulenterne kan vel give sagsbehandlerne et vink med en vognstang?

- De kan facilitere forhandlingerne. Der er i denne verden behov for tilsyn og få kigget ind i, om borgeren får det rigtige tilbud. Det kan de hjælpe os med, for vi kan ikke selv løfte opgaven. Der er en større tematik i samfundet omkring konsulenter. Grunden til, at man i Danmark bruger konsulenter, det er, at vi skærer vores administration til. De kompetencer, som vi vil have fra vores konsulenter, vil vi aldrig skulle have i vores egen forvaltning, og slet ikke i vores nuværende økonomiske situation. Vi skærer på alting - også administration, men opgaverne er stadig de samme. Så må vi kigge udad. Men stadig med os som myndighed.

- Har konsulenterne de menneskelige konsekvenser med, når de finder de her sager og kigger dem efter i sømmene?

- Det er jeg sikker på, at de har. Ellers har vores ansatte ved kommunen det i hvert fald, og det er en del af vores ansvar. Der er hele tiden det forhold med os som myndighed og dem som facilitator. Det må ikke tippe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce