Annonce
Fyn

Borgmester: Vi skal have fynsk S-tognet

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vil have langt flere togafgange fra de mindre stationer. Foto: Michael Bager
Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), vil have staten på banen for at sikre langt flere lokaltog

Hvilke muligheder giver det for stationsbyerne mellem Middelfart og Odense, hvis den eksisterende jernbane suppleres af en højhastighedsbane?

- Det vil give plads på skinnerne til flere lokale togafgange. Forestil dig, at der kunne være afgange hvert kvarter. Det vil gøre det attraktivt at bruge lokalbanen til og fra arbejde og uddannelse. På samme måde, som når man tager et S-tog i København.

Der er få passagerer på mange vestfynske stationer. I Holmstrup er der kun 50 om dagen ifølge de senest offentliggjorte tal. Så er det realistisk med hyppige tog?

- Ja. Det vil blive attraktivt at tage toget med mange og pålidelige afgange. Vi skal have et S-togslignende system, så de vestfynske togafgange også kobles sammen med letbanen i Odense og Svendborg-banen, der skal opgraderes. Et fynsk S-tognet skal spille sammen med intercitytogene til Århus og København. Visionen er, at det for eksempel skal være muligt at komme fra Svendborg til København på cirka 100 minutter. Det vil betyde meget for stationsbyernes mulighed for at udvikle sig.

Er I som kommuner parate til at skyde penge i et fynsk S-tognet?

- Det er en kommunal opgave at formulere visionen og lægge pres på Christiansborg-politikerne for at realisere visionen. Regeringen har taget første skridt ved at sætte de første penge af til ny højhastighedsbane. Vi har ventet på det moment.

Men bør skatteyderne i Middelfart, Assens og Odense ikke bidrage til flere lokale togafgange?

- Nej. Det er statens opgave. Vi kan udbygge boligområder, daginstitutioner og skoler og på anden vis understøtte, at det bliver attraktivt at bo tæt på jernbanen.

Men hvorfor skal staten investere i lokale togafgange?

- Staten ejer banerne og har til opgave at drive dem eller udlicitere togdriften. Skinnerne er der, så man kan for relativt få penge få meget mere ud af dem.

Den nye højhastighedsbane, der skal sikre pladsen på de nuværende skinner, er tidligst køreklar i 2029, så der er vel god tid?

-Ideerne skal udtænkes nu. Det er en gylden mulighed at få ny letbane, ny jernbane og eksisterende jernbane tænkt sammen. Vi har taget første skridt i de fynske kommuners infrastrukturplan "Fyn i bevægelse", men også på Christiansborg skal tænkes ind, når Svendborg-banen skal opgraderes.

Hvor vigtigt er det, at lokale beboere involverer sig i jernbanens muligheder?

Det er fremragende, når beboere som for eksempel i Holmstrup tænker tanker og lægger pres på politikerne. Realiseres visionerne i Holmstrup, bliver det et meget attraktivt område. De øvrige stationsbyer har også et stort potentiale. Og får vi flere i togene, lettes trafikken i Odense. Borgmestre og beboere har en fælles interesse i at presse Christiansborg-politikerne for hurtigst muligt at få anlagt højhastighedsbanen og skabt et S-togslignende net på den nuværende bane.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce