Annonce
Odense

Borgmester vender på en tallerken: Nu er byrådssang en god idé

Borgmester Rahbæk Juel (S) har ændret holdning til fællessang ved byrådsmøderne. Han var tidligere imod et forslag fra den blå side af salen. Nu har han selv foreslået det. Arkivfoto: Michael Bager

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har foreslået og fået vedtaget, at alle byrådsmøder skal indledes med en sang for at sikre den gode stemning i byrådssalen. For år tilbage var han og de øvrige røde partier imod et forslag om fællessang, som de dengang anså for useriøst i byrådssalen.

Opdateret med kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel

Gruppeformændene i Odense Byråd har besluttet at indlede alle byrådsmøder med en sang efter et forslag fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Forslaget kommer ovenpå en anstrengt periode, hvor tonen har været hård mellem især Socialdemokratiet på den ene side og Venstre og Konservative på den anden. Det ledte til et gruppeformandsmøde mandag, hvor alle partier enedes om at se fremad og genfinde den gode tone. Blandet hjulpet på vej af fællessang.

Det er imidlertid nyt, at borgmesteren overhovedet bryder sig om fællessang i byrådssalen.

Samme Peter Rahbæk Juel stemte nemlig imod et forslag om sang til byrådsmøderne for ti år siden, da nu afdøde daværende borgmester Jan Boye (K) foreslog det.

Sammen med daværende byrådsmedlemmer Stina Willumsen (SF) og Per Berga Rasmussen (EL) gav han i sin tid udtryk for, at ideen var dårlig.

- Det er en forfladigelse af byrådsarbejdet og en form for tivolisering, som vi ikke bryder os om, lød det dengang fra partierne.

Senere - i 2013 - foreslog Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der nu sidder i Folketinget, igen at lade sang være indledning på byrådsmøderne. Men også på det tidspunkt var rød blok imod.

- Det at synge er en god dansk tradition, der sikrer en god stemning og styrker fællesskabet, mener Alex Ahrendtsen

- Så det er da dejligt at høre, at de røde er kommet på bedre tanker, selv om de har været lidt længe om det, bemærker han.

Til det siger Peter Rahbæk Juel:

- Der er ikke så meget, der har ændret sig omkring, hvad en sang kan og ikke kan.

- Men det er et andet byråd, der sidder i dag, og jeg vurderer, at det vil være godt at begynde møderne med en sang. Der er mange meget engagerede mennesker, der vil diskutere meget politik. Og en sang kan være med til at skabe en følelse af fællesskab og kan være forsonende, fremhæver borgmesteren.

I følge Stiftstidendes oplysninger bliver det sangen "I Danmark er jeg født," der skal indlede byrådsmødet onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce