Annonce
forside

Borgmester: Sundhedsreform er en demokratisk bet

Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S). Arkivfoto: Michael Bager

Svendborg Kommunes borgmester Bo Hansen (S) finder regeringens sundhedsudspil meget udansk.

Svendborg: Set fra Svendborg-borgmester Bo Hansens (S) stol er der ikke her og nu udsigt til de store ændringer for hverken kommunen eller borgerne i det udspil til en sundhedsreform, som regeringen fremlagde onsdag.

Og det er set med hans øjne et af de største problemer.

Regeringen vil nedlægge regionerne og blandt andet erstatte dem med 21 sundhedsfællesskaber, som ifølge regeringen hver skal dække fire til fem kommuner. Undtagen på Fyn, hvor der kun bliver et sundhedsfællesskab, der skal dække samtlige 10 fynske kommuner.

- Ambitionen om det nære sundhedsvæsen gælder så åbenbart kun for resten af Danmark og ikke Fyn, siger Bo Hansen.

Han hæfter sig også ved, at regionsrådene skal erstattes af fem sundhedsforvaltninger, hvor medlemmerne i høj grad bliver udpeget politisk.

- Det er en demokratisk bet. Ministeren skal udpege, hvad der svarer til fem regionsråd. Det er en meget stor magt at give den til enhver tid siddende sundhedminister, og det er meget udansk, siger Bo Hansen.

Han er dog ikke kun kritisk over for udspillet.

- Som udgangspunkt kan kommunerne godt tage større ansvar for den nære sundhedsbehandling på sig. Det giver god mening, siger han.

Der er dog stadig torne på rosen:

- I sidste ende handler det om penge. Med den udligning, vi har i dag, bliver det et meget skrøbeligt fundament, vi skal bygge på, siger borgmesteren.

Også borgmesterens partifælle og formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalget, Hanne Klit (S), er skeptisk, hvad angår økonomien.

- Jeg er bekymret for, om der følger penge nok med. Vi så i sin tid, da vi skulle overtage opgave fra amterne, at der ikke fulgte penge nok med. Vores sundhedshus er slet ikke gearet til de nye opgaver, og der er behov for langt mere end de par millioner, som der i udspillet er lagt op til, at vi kan få, siger Hanne Klit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce