Annonce
Fyn

Borgmester om flyttegaver til kriminelle: - Vi gør det i nødværge

Peter Rahbæk Juel (S) regner med, at de fleste borgere vil have forståelse for den kommunale flyttehjælp til kriminelle beboere, når de ved, hvad baggrunden for beslutningen er. Arkivfoto: Vibeke Volder
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) følte sig tvunget til at finde flyttepenge til kriminelle beboere i Risingområdet. Alternativet var en omfattende nedrivning af almene boliger.

Du har med opbakning fra de andre partier taget beslutningen om at belønne kriminelle, der flytter fra Risingområdet i et forsøg på at undgå, at området bliver defineret som en hård ghetto. Hvordan har du det med den beslutning?

- Det er på alle måder en usædvanlig beslutning i en endnu mere usædvanlig situation. Derfor har det selvfølgelig også været vigtigt at sikre, at det er noget, vi gør i enighed. Vi har fulgt situationen omkring Solbakken og de andre områder tæt og har kunnet konstatere, at det var nogle ganske få personer, som kunne afgøre, om boligområdet stod over for en nedrivning. Og vi synes faktisk ikke, at det vil give mening i et område som Solbakken. Så situationen kaldte på nogle usædvanlige tiltag.

Er der ikke noget helt principielt i, at man ikke - og særligt ikke som offentlig myndighed - skal belønne kriminelle?

- Jeg ser sådan på det, at vi i virkeligheden belønner et lokalområde, som ikke fortjener en nedrivning. Men det bliver selvfølgelig aldrig nogensinde en fast del af den kommunale værktøjskasse.

Du har som borgmester slået hårdt ned på kriminalitet og på banderne. Hvordan tror du, at borgerne i Odense vil se på, at kommunen nu er med til at belønne kriminelle?

- Jeg tror faktisk, at langt de fleste borgere i Risingområdet er enige med mig i, at vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at undgå at skulle rive så mange boliger ned.

Det er potentielt folk, der er dømt for vold eller trusler, som kommunen nu giver 15.000 kroner til. Hvordan vil du forklare det her til ofrene for de forbrydelser?

- Jeg kan sagtens forstå, at det kan være en hård omgang, hvis man har været offer for en forbrydelse, men omvendt tror jeg også, at de fleste vil kunne forstå det.

Føler du dig sikker på, at det er lovligt at bruge skattekroner på at belønne kriminelle?

- Ja, det har vi jo spurgt vores jurister om.

Men skal borgere ikke helt grundlæggende behandles lige?

- Jo, men vi er blevet rådgivet om, at juraen er i orden.

Dit eget parti er med i aftalen om ghettopakken. Mener du, at der er noget helt grundlæggende galt med ghettopakken, når det nu i praksis betyder, at en gruppe kriminelle kan få 15.000 kroner fra Odense Kommune?

- Jeg er sikker på, at man gør klogt i at evaluere kriterierne og ikke mindst kigge på, hvilke værktøjer som boligforeningerne og kommunerne har til at kunne skabe en forandring. Som det er nu, kan det være et spørgsmål om 15 til 20 personer, der er rubriceret på den forkerte side i forhold til ghettokriterierne, som gør, at en stor del af et boligområde skal rives ned. Der forsvinder proportionalitet lidt, synes jeg.

Er det et engangstilbud til de kriminelle, eller vil du igen være klar med penge til kriminelle, hvis man skal have flyttet nogle for at undgå at et andet område bliver registreret som hård ghetto?

- Det er helt afgjort noget, som skal lukkes ned, så snart vi kan. Jeg kan selvfølgelig helt grundlæggende ikke lide princippet i det. Det er noget, vi gør i nødværge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce