Annonce
Faaborg-Midtfyn

Borgmester må løbe linen ud

16-årig pige fik kun tilbudt skoleophold, viser kommunalt notat,

FAABORG-MIDTFYN: Meget tyder nu på, at borg mester Bo Andersen må løbe linen ud, klage til TV 2 og derefter gå til pressenævnet, hvis han vil have sin forvaltning renset for anklager om, at kommunen gjorde for lidt, før den 16-årige Nanna Svendsen i oktober sidste år begik selvmord. Et springende punkt i diskussionen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og tv-udsendelsens Praxis' redaktør Erling Groth er, hvorvidt Nanna Svendsen, mens pigen havde det skidt, blev tilbudt ophold på en døgninstitution eller fik tilbud om et skoleplads på samme, nemlig den tidligere amtsinstitution Møllebakken, der nu hører under Region Syddanmark. På Møllebakken har man psykologisk og pædagogisk ekspertise til at håndtere børn og unge med svære psykiske problemer.

Børnefagchef, Jørgen Kyed siger, at kommunen tilbød Nanna døgnophold på institutionen, mens Erling Groth påpeger, at kommunen selv i et notat skriver, "Nanna skrives ind på skolen som dagelev" og at "det kan håbes, at mor går med til skoletilbuddet, og at vi derved senere kan sluse Nanna ind med fuldt ophold på Møllebakken".

Dermed finder Groth umiddelbart ikke grundlag for at berigtige, hvad der blev sagt i udsendelsen, nemlig at der kun var tale om et skoletilbud, og får Bo Andersen ingen berigtigelse og beklagelse, har han sagt, at han vil gå til Pressenævnet.

Jørgen Kyed siger til Fyns Amts Avis, at Møllebakken er et pakketilbud, altså en døgnplads, og påpeger, at notatet viser, at kommunen var parat til, at yde Nanna den fornødne hjælp, uanset prisen. Han anfører videre, at han har en mail fra Nannas mor, Susanne Svendsen, hvor moderen selv nævner døgnopholdet, som hun dog ikke var interesseret i.

- Den mail har jeg ikke set, men Jørgen Kyed har lovet at sende den, så bolden ligger nu hos Faaborg-Midtfyn Kommune, siger Erling Groth, redaktøren på udsendelsen Praxis, der blev vist på TV 2 tirsdag aften.

Susanne Svendsen har selv overfor Fyns Amts Avis afvist, at datteren fik tilbudt døgnophold, men for hende er det heller ikke afgørende. Moderen havde foretrukket, at Nanna Svendsen kunne fortsætte hos den psykolog hun gik hos, før hun blev indlagt på børnepsykiatrisk afdeling ved OUH, og det tilbud blev først iværksat få dage før, Nanna Svendsen tog sit eget liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce