Annonce
Danmark

Borgmester: Hvis Sjælsmark var kommunalt var det lukket

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hver fjerde underretning om børn i Hørsholm Kommune i 2018 handlede om børn på Sjælsmark.

Der er et højt antal underretninger med bekymringer om børn, som bor på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm Kommune.

Derfor mener Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), at det er på sin plads, at børnene og deres familier til april kan komme væk fra Sjælsmark.

- Vi har tydeligvis et center, som ikke fungerer, siger han.

Borgmesteren fortæller, at hvis det stod til ham, så havde man allerede lukket Sjælsmark.

- Havde det været et kommunalt center, ville jeg ikke stå på mål for det. Jeg synes ikke, at regeringen løfter deres opgave ved at have sådan et center, der kan generere så mange underretninger.

Sidste år fik Hørsholm Kommune 56 underretninger med bekymringer for børn på Udrejsecenter Sjælsmark. De udgjorde mere end en fjerdedel af samtlige underretninger med bekymringer om børn i kommunen.

I juni blev regeringen og støttepartierne, SF, Enhedslisten og De Radikale, i forståelsespapiret enige om, at børnene skulle ud af Sjælsmark.

Onsdag aften blev partierne så enige om, at børnefamilierne skal tilbydes at flytte til et nyt center senest i april næste år. Det nye center får bedre vilkår for børnefamilierne. Det bliver uden hegn og med mulighed for, at familierne selv kan lave mad.

Står det til Morten Slotved så var det ikke bare børnefamilierne, der skulle væk fra Sjælsmark. Han ser gerne, at man helt lukker centret.

- Man har et ikkefungerende center, der ligger lige op ad Sandholmlejren. Det giver ikke mening at koncentrere to centre lige ved siden af hinanden, siger borgmesteren.

Det er endnu ikke besluttet, hvor det nye udrejsecenter for børnefamilier skal placeres. Men ifølge Hørsholms borgmester kan det ikke blive inden for kommunegrænsen.

- Vi har ikke nogen lokaler. Vi er ikke en stor kommune, hvor der står tomme boliger. Så det, vil jeg sige, er meget svært, siger Morten Slotved.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce