Annonce
Indland

Borgmester: Folkeskolen skyld i tosprogedes dårlige snit

Pia Allerslev vil gøre op med en misforstået blødsødenhed over for tosprogede elever i Københavns folkeskoler.

Elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig dårligere og dårligere i skolen sammenlignet med den gennemsnitlige folkeskoleelev i København, viser nye tal.

Og ifølge børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) er det folkeskolen, der bærer skylden for den udvikling.

- Det er et kæmpestort problem, og det er i høj grad folkeskolens skyld. Vi skal gøre op med den blødsødenhed, som har hersket i alt for mange år, siger hun til Ritzau.

Det er Københavns Kommunes såkaldte integrationsbarometer, der viser, at karakterskellet mellem danske og tosprogede elever er blevet endnu større. Igen.

For det er en udvikling, der har stået på i flere år og nu udgør den største forskel på eleverne siden 2010.

Eleverne med anden etnisk baggrund end dansk fik i gennemsnit en karakter på 4,96 ved afgangsprøven sidste år, hvilket svarer til et lavere snit på 1,5 karakterpoint end den gennemsnitlige klassekammerats.

Særligt drengegruppen kæmper med store udfordringer.

- Tallene er desværre udtryk for, at vi endnu en gang taber en generation på gulvet. Det kan vi ikke være bekendt hverken over for drengene eller samfundet, siger Pia Allerslev og uddyber:

- Der har været en tendens til, at vi har syntes, at det var synd for drengene i stedet for at tage hånd om dem. Det, der er gået galt, er, at der har været nogle velmenende lærere og skoleledere, som ikke har villet tage konflikten med forældrene eller eleverne og krævet af dem, at de skulle lave lektier.

- Når man ikke gør det, så risikerer man jo, at de får en opfattelse af, at man kan gøre, hvad man har lyst til, for der er ikke nogle konsekvenser. Så en fast, men kærlig hånd er nok i virkeligheden det, vi har forsømt, tror jeg.

Borgmesteren vil nu se på, hvordan man kan sørge for at holde de unge på skolen efter sidste time, så de kan få hjælp med lektierne i stedet for at droppe dem.

Integrations- og beskæftigelsesborgmesteren i København, Anna Mee Allerslev (R), mener dog, at der skal tages hånd om problemet allerede før første skoledag.

- Allerede i vuggestuerne og børnehaverne skal vi blive bedre til at sprogscreene, som vi gør det i forvejen, siger hun til DR P4 København og tilføjer:

- Vi skal være bedre til at opfange, hvilke elever der har det svært allerede fra børnehavernes første klasse. Og så skal vi sætte ind, der hvor problemet er.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hesselet kan løbe med fornem kokkepris

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce