Annonce
Fyn

Borgmester er træt af skævheder: Vi sparer hvert år

Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S): En udligningsreform er altafgørende.
Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S), krydser fingre for flere penge i udligningsreform. Ellers øges skævhederne i Danmark, mener han.

Hvorfor har I fyret lærere?

- Fordi vi i gennemsnit hvert eneste år har været nødt til at spare 30 millioner kroner siden sammenlægningen af kommuner i 2007. Derfor kan ingen områder friholdes, selv om folkeskolerne er et af de steder, hvor vi har skåret mindst. Vores økonomi er overordentlig stram, og vi er allerede gået i gang med at lave sparekatalog for næste år. Det gør mere og mere ondt for hver gang.

Men I har dog fundet penge til store millioninvesteringer i byudvikling i Årslev og Faaborg med ny havnefront?

- Ja. Ellers kunne vi ligeså godt sige, at sidste mand lukker og slukker. Investeringerne skal give os en bedre økonomi, fordi målet er at få flere til at flytte hertil. Også dem med høje indtægter. Men vores anlægsbudget er under landsgennemsnittet og en tredjedel af det, Københavns Kommune bruger per indbygger. Hovedstaden investerer 3,4 milliarder, mens vi bruger 85-90 millioner på anlæg.

Hvor stor betydning har den udligningsreform, som partierne på Christiansborg nu skal forhandle?

- Den er vigtigst af alt. Fordi den kan få stor betydning for vores økonomi i en række år.

Og hvad skal til for, at du bliver lykkelig?

- En reform, der afspejler, de behov, vi har. Når Danmark bliver mere og mere skævt, skyldes det, at folk med høje indkomster typisk bosætter sig i de store byer. Samtidig klumper ældre sig sammen i kommuner udenfor de store byer, og de ældre er forbundet med store kommunale udgifter. Derfor bør en udligningsreform i langt højere grad vægte ældre højere, når der skal fordeles penge.

Er det ikke let som kommunalpolitiker bare at sige: Send flere penge?

- Nej. Retter Folketinget ikke op på skævhederne, skal landspolitikerne lade være med at foregøgle, at vi har et universielt velfærdssystem med nogenlunde lige adgang til velfærd uanset bopæl.

Og får du ikke flere penge?

- Så skal vi blive ved med at spare én procent om året. Alene på grund af presset fra den måde vores befolkning er sammensat. Og en procent lyder måske ikke af meget, men det er voldsomt, når det står på år efter år, og det er begrænset, hvor vi kan spare, da langt størstedelen af vores udgifter er lovbundne.

Og hvad skal pengene bruges på, hvis Faaborg-Midtfyn tilgodeses i udligningsreform?

- Kernevelfærd som daginstitutioner, skoler og ældre, fordi vi har sparet så meget.

Annonce

Så meget modtager kommunen

Faaborg-Midtfyn modtager i forskellige udligningsordninger 384 millioner kroner.

Det svarer til 6.700 kroner per indbygger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce