Annonce
Odense

Borgmester: Dieselforurening minder om passiv rygning

Ifølge en EU-rapport fra 2017 forurener dieselbiler 10 gange så meget som busser og lastbiler. Partikelforureningen rammer særligt de store byer, hvor der kører mange biler. Derfor foreslår borgmestrene fra København, Aarhus, Odense og Aalborg nu, at dieselbiler fra før 2012 skal ud af byerne, gældende fra 2022. Arkivfoto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Borgmestrene fra de fire største danske byer vil have dieselbiler, som er indregistreret før 2012, ud af byerne. Borgmester Peter Rahbæk Juel vil have lavet en undersøgelse af luftkvaliteten i Odense for at kunne sætte akut ind.

Dieselbiler indregistreret før 2012 skal have forbud mod at køre i de fire største danske byer, hvis det står til borgmestrene i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Der er i dag omkring 380.000 af disse ældre dieselbiler af i Danmark, men forbuddet skal først gælde fra 2022.

Ifølge Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) hænger forslaget tæt sammen med et ønske om et grønnere Odense med en god luftkvalitet for alle:

- Vi ved, at 8-10 år gamle dieselbiler udleder partikelforurening, som er årsag til luftvejssygdomme, astma og kræft og en del dødsfald. Aarhus lavede for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at omkring 20.000 sygefraværstimer kunne henføres til forringet luftkvalitet, og det kunne være interessant at lave noget lignende for Odense, for luftkvaliteten betyder meget for vores velbefindende. Det vil også give os mulighed for at sætte ekstraordinært ind i de zoner, hvor vi kan måle en særlig høj koncentration af partikler, siger han.

Annonce

Forbud mod ældre dieselbiler

De fire borgmestre i København, Aarhus, Odense og Aalborg foreslår, at dieselbiler indregistreret før 2012 skal ud af byerne (have forbud mod at køre i de såkaldte miljøzoner) senest 2022. I Odense vil det sige alt, hvad der ligger inden for Ring 2.

Fra 2025 skal forbuddet udvides til også at gælde dieselbiler fra 2012 til 2016, medmindre de får opgraderet deres partikelfilter til den såkaldte Eurozone 6-standard. Har de det, forurener dieselbilerne ikke mere end benzinbiler.

Cirka 380.000 dieselbiler er registreret før 2012, viser tal, som Danmarks Statistik har opgjort for DR.

Flere andre europæiske byer har allerede lavet regler for at holde ældre dieselbiler ude. I London koster det fx ca. 105 kroner i gebyr om dagen, hvis ens bil ikke lever op til Euronorm 6. I Tyskland har mange byer indført miljøzoner og her er det bilens forureningsgrad, og om den kører på benzin eller diesel, der afgør, hvilket miljømærke bilen kan få. Ifølge FDM har eller vil Hamborg og Berlin indføre forbud mod ældre dieselbiler.

Minder om passiv rygning

- Men der er jo mange andre ting, som også påvirker luftkvaliteten. Brændeovne for eksempel, og inde i huset er der fokus på, at stearinlys har en negativ påvirkning, og vi udsættes også for vildt mange partikler, når vi laver mad og fx brænder noget på. Hvor går grænsen for, hvad politikerne skal blande sig i og opsætte regler for?

- Vi skal tænke os gevaldigt om, når det handler om noget, der sker på den enkelte matrikel. Men jeg synes, vi har et ansvar for at agere, når den enkeltes adfærd har en negativ indvirkning på andre i det offentlige rum - fx når gamle dieselbiler spreder kræftfremkaldende partikler ud. Jeg synes, den her situation minder om diskussionerne om passiv rygning for 10-15 år siden. Her vidste man også godt, at der blev røget på skoler, hvor der var børn til stede, og det havde en direkte negativ indvirkning på deres helbred, siger Peter Rahbæk Juel.

- I dag ved vi, at luftforurening har en dårlig effekt på vores helbred. Man anslår således, at der dør 4200 mennesker om året som følge af partikelforurening. Derfor vil det gøre en forskel at få de gamle dieselbiler ud af de store byer, hvor koncentrationen af trafikken er tæt og partikeludledningen dermed højere end i mindre bysamfund på landet.

Skrotpræmie sættes op?

Foreløbig er udspillet blevet positivt modtaget af såvel FDM som Autobranchen Danmark, der er en brancheorganisation for 1200 bilforhandlere, værksteder og autolakerere. Her siger adm. direktør, Gitte Seeberg, i en pressemeddelelse:

- Det er naturligt at finde løsninger, som kan være med til at bringe os i en grønnere og sundere retning. Og da erfaringerne fra en række europæiske storbyer viser, at miljøzoner er et effektivt redskab til at sænke udledningen af skadelige partikler i tætbefolkede områder, er det naturligt, at vi også kigger på det i Danmark.

- Men det er vigtigt, at både forhandlere og forbrugere får tid til at omstille sig, og derfor foreslår vi, at der politisk skabes større incitament til at komme af med de gamle biler, fx ved at hæve skrotpræmien.

Samme melding kommer fra FDM, og det aspekt er Peter Rahbæk Juel enig i:

- Måske vil det være en god idé, hvis Christiansborg kigger på en skrotningsordning, så forslaget heller ikke får social slagside, som han siger.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Beboere slap billigt fra tyveri

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce