Annonce
Odense

Borgmester: Dieselforurening minder om passiv rygning

Ifølge en EU-rapport fra 2017 forurener dieselbiler 10 gange så meget som busser og lastbiler. Partikelforureningen rammer særligt de store byer, hvor der kører mange biler. Derfor foreslår borgmestrene fra København, Aarhus, Odense og Aalborg nu, at dieselbiler fra før 2012 skal ud af byerne, gældende fra 2022. Arkivfoto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Borgmestrene fra de fire største danske byer vil have dieselbiler, som er indregistreret før 2012, ud af byerne. Borgmester Peter Rahbæk Juel vil have lavet en undersøgelse af luftkvaliteten i Odense for at kunne sætte akut ind.

Dieselbiler indregistreret før 2012 skal have forbud mod at køre i de fire største danske byer, hvis det står til borgmestrene i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Der er i dag omkring 380.000 af disse ældre dieselbiler af i Danmark, men forbuddet skal først gælde fra 2022.

Ifølge Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) hænger forslaget tæt sammen med et ønske om et grønnere Odense med en god luftkvalitet for alle:

- Vi ved, at 8-10 år gamle dieselbiler udleder partikelforurening, som er årsag til luftvejssygdomme, astma og kræft og en del dødsfald. Aarhus lavede for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at omkring 20.000 sygefraværstimer kunne henføres til forringet luftkvalitet, og det kunne være interessant at lave noget lignende for Odense, for luftkvaliteten betyder meget for vores velbefindende. Det vil også give os mulighed for at sætte ekstraordinært ind i de zoner, hvor vi kan måle en særlig høj koncentration af partikler, siger han.

Annonce

Forbud mod ældre dieselbiler

De fire borgmestre i København, Aarhus, Odense og Aalborg foreslår, at dieselbiler indregistreret før 2012 skal ud af byerne (have forbud mod at køre i de såkaldte miljøzoner) senest 2022. I Odense vil det sige alt, hvad der ligger inden for Ring 2.

Fra 2025 skal forbuddet udvides til også at gælde dieselbiler fra 2012 til 2016, medmindre de får opgraderet deres partikelfilter til den såkaldte Eurozone 6-standard. Har de det, forurener dieselbilerne ikke mere end benzinbiler.

Cirka 380.000 dieselbiler er registreret før 2012, viser tal, som Danmarks Statistik har opgjort for DR.

Flere andre europæiske byer har allerede lavet regler for at holde ældre dieselbiler ude. I London koster det fx ca. 105 kroner i gebyr om dagen, hvis ens bil ikke lever op til Euronorm 6. I Tyskland har mange byer indført miljøzoner og her er det bilens forureningsgrad, og om den kører på benzin eller diesel, der afgør, hvilket miljømærke bilen kan få. Ifølge FDM har eller vil Hamborg og Berlin indføre forbud mod ældre dieselbiler.

Minder om passiv rygning

- Men der er jo mange andre ting, som også påvirker luftkvaliteten. Brændeovne for eksempel, og inde i huset er der fokus på, at stearinlys har en negativ påvirkning, og vi udsættes også for vildt mange partikler, når vi laver mad og fx brænder noget på. Hvor går grænsen for, hvad politikerne skal blande sig i og opsætte regler for?

- Vi skal tænke os gevaldigt om, når det handler om noget, der sker på den enkelte matrikel. Men jeg synes, vi har et ansvar for at agere, når den enkeltes adfærd har en negativ indvirkning på andre i det offentlige rum - fx når gamle dieselbiler spreder kræftfremkaldende partikler ud. Jeg synes, den her situation minder om diskussionerne om passiv rygning for 10-15 år siden. Her vidste man også godt, at der blev røget på skoler, hvor der var børn til stede, og det havde en direkte negativ indvirkning på deres helbred, siger Peter Rahbæk Juel.

- I dag ved vi, at luftforurening har en dårlig effekt på vores helbred. Man anslår således, at der dør 4200 mennesker om året som følge af partikelforurening. Derfor vil det gøre en forskel at få de gamle dieselbiler ud af de store byer, hvor koncentrationen af trafikken er tæt og partikeludledningen dermed højere end i mindre bysamfund på landet.

Skrotpræmie sættes op?

Foreløbig er udspillet blevet positivt modtaget af såvel FDM som Autobranchen Danmark, der er en brancheorganisation for 1200 bilforhandlere, værksteder og autolakerere. Her siger adm. direktør, Gitte Seeberg, i en pressemeddelelse:

- Det er naturligt at finde løsninger, som kan være med til at bringe os i en grønnere og sundere retning. Og da erfaringerne fra en række europæiske storbyer viser, at miljøzoner er et effektivt redskab til at sænke udledningen af skadelige partikler i tætbefolkede områder, er det naturligt, at vi også kigger på det i Danmark.

- Men det er vigtigt, at både forhandlere og forbrugere får tid til at omstille sig, og derfor foreslår vi, at der politisk skabes større incitament til at komme af med de gamle biler, fx ved at hæve skrotpræmien.

Samme melding kommer fra FDM, og det aspekt er Peter Rahbæk Juel enig i:

- Måske vil det være en god idé, hvis Christiansborg kigger på en skrotningsordning, så forslaget heller ikke får social slagside, som han siger.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce