Annonce
Fyn

Borgmester: Der er ingen vej uden om en ny lillebæltsbro

Rambøll lavede i 2011 en visualisering af, hvordan en parallel­forbindelse over Lillebælt kunne komme til at se ud. I en analyse fra 2013 foreslås det, at vejtrafikken på den eksisterende motorvejsbro ensrettes mod Fyn i fem spor, mens trafikken på en ny bro ensrettes i fem spor mod Jylland. En hængebro af samme type som den eksisterende motorvejsbro vurderes at være det æstetisk bedste valg. Illustration: Rambøll.
Politikerne på Christiansborg skal droppe fantasiprojekter som Kattegat-forbindelsen og fokusere på at løse reelle problemer som den truende trafiktrængsel over Lillebælt, mener Middelfarts borgmester.

Fyn: Det kan kun gå for langsomt. Og det gør det allerede. Det mener Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart, som håber, at han inden for en årrække kan skue ud over Lillebælt og se en helt ny bro ved siden af den Ny Lillebæltsbro.

- Christiansborg har sovet i timen i forhold til at få prioriteret det. De har været alt for optaget af at diskutere Kattegat og for lidt optaget af at løse reelle problemer, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

- Selv om vi speeder op nu, kommer vi til at opleve kritisk trængsel på den Ny Lillebæltsbro, inden der står en løsning færdig, fordi det tager lang tid med de forundersøgelser, der skal laves, og med anlægslove og finansiering og byggeri.

- Derfor haster det med at komme i gang med forarbejdet. Alle, der har kørt på den vestfynske motorvej de seneste fem år, har oplevet, hvordan trafikken er blevet tættere og tættere, så der er blevet kritisk trængsel. Og den samme tæthed af trafik kommer man til at opleve på Lillebæltsbroen i løbet af fem, syv, ni år - lidt afhængig af hvilken beregningsmodel man lægger til grund for det, siger borgmesteren, som advarer Folketingets politikere mod at stirre sig blinde på en ny forbindelse fra Sjællands Odde over Samsø til Østjylland.

- Der har sneget sig en historie ind om, at en Kattegat-forbindelse kan være med til at løse problemerne med trængsel over den Ny Lillebæltsbro. Men det kan den ikke. For den vækst, der sker på Lillebælt, skyldes trafik mellem Odense og trekantområdet; det er primært lokalt og regionalt baseret, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Annonce

Christiansborg har sovet i timen i forhold til at få prioriteret det. De har været alt for optaget af at diskutere Kattegat og for lidt optaget af at løse reelle problemer.

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart

Borgmester: Gå i gang med en VVM-undersøgelse

En bro mellem Fyn og Als - skulle den blive besluttet - vil heller ikke kunne løse pladsproblemerne på den Ny Lillebæltsbro.

- Den vil ikke flytte så meget trafik, at vi slipper for at diskutere yderligere aflastning af Lillebælt. Selvfølgelig hjælper det lidt, men det er ikke løsningen set fra et overordnet trafikalt synspunkt, vurderede lektor Per Homann Jespersen, der har fungeret som trafikforsker ved Roskilde Universitet, over for avisen Danmark sidste år.

Johannes Lundsfryd Jensen og de øvrige seks borgmestre i kommunesamarbejdet Trekantområdet ønsker, at der hurtigst muligt bliver lavet en analyse af en broforbindelse parallel med den nuværende lillebæltsbro.

Der må også gerne blive taget hul på en VVM-undersøgelse (undersøgelse af virkninger for miljøet), tilføjer Jens Ejner Christensen (V), borgmester i Vejle og formand for Trekantområdet Danmark.

Se projekterne i sammenhæng

- Jeg har selv holdt møde med trafikministeren og har opfordret ham til, at der bliver lavet en samlet, strategisk analyse af øst-vest-forbindelsen for netop at få noget fakta på bordet, så det ikke er alt for meget mavefornemmelser og fantasiprojekter om Kattegat, der kommer til at styre det, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Også Region Syddanmarks regionsrådsformand, Stephanie Lose (V), ønsker sig en analyse - men af både en Kattegat-forbindelse, en ny lillebæltsbro og en Fyn-Als-bro.

- Det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng, siger hun til DR.

FAKTA Trafikken vokser årligt med flere procent

Vejdirektoratets forventning til trafikken over Lillebælt er baseret på den trafikvækst, som den såkaldte Landstrafikmodel kan beregne. Frem til 2030 beregner modellen en gennemsnitlig årlig vækst for trafikken på motorveje på 1,5 procent pr. år.

På motorvejene er væksten dog større, og ifølge Vejdirektoratet øgedes trafikken på motorvejene i 2018 med 3,2 procent. Fra 2016 til 2019 voksede hverdagsdøgntrafikken over den Ny Lillebæltsbro knap 13 procent.

Kilde: Vejdirektoratet

- Der har sneget sig en historie ind om, at en Kattegat-forbindelse kan være med til at løse problemerne med trængsel over den Ny Lillebæltsbro. Men det kan den ikke. For den vækst, der sker på Lillebælt, skyldes trafik mellem Odense og trekantområdet; det er primært lokalt og regionalt baseret, siger Johannes Lundsfryd Jensen. Arkivfoto: Yilmaz Polat.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce