Annonce
Odense

Borgerne får en minigolfbane og 49 andre ting

Nis Jarl Jespersen stillede et forslag om, at der skal være en offentlig minigolfbane på Vesterbro, og det faldt i god jord hos kvarterets beboere. Foto: Christian Nordholt
I hver af 10 bydele har borgerne haft 200.000 kr. at bestemme for. Efter afstemninger er alle pengene nu fordelt med en minigolfbane på Vesterbro som topscorer.

Møbelpolstrer og tidligere teatermand Nis Jarl Jespersen er en travl herre i disse dage. Efter en miniferie i London med gode fodboldkampe og knap så gode musicals vendte han hjem til en glødende mobiltelefon og en overfyldt mailboks.

Meget af den digitale trafik skyldtes et forslag, Nis Jarl Jespersen havde stået fadder til: At Vesterbro-kvarteret skulle have en minigolfbane på Mejerigrunden mellem Thorsgade, Jens Benzons Gade og Vesterbro. Et forslag der faldt så meget i Vesterbro-borgernes smag, at det blev topscorer ved en afstemning torsdag d. 28. november.

Vesterbro-kvarteret er et af 10 områder i Odense, der har fået stillet hver 200.000 kommunale kroner til rådighed i projektet, "Borgerne Bestemmer". Her har borgerne kunnet stille forslag til små og store tiltag, der kunne gøre deres respektive kvarterer mere spændende. Hen over året har der været afstemninger i de forskellige områder, og nu er alle 10 gange 200.000 kr. fordelt til forskellige borgerforslag med det kommunale Center for Civilsamfund som tovholder.

Annonce
Mejerigrunden på Vesterbro, hvor der skal være offentlig minigolf. Foto: Christian Nordholt

Minigolfen tog det hele

Kigger man på listen over idéer og tiltag, der har fået penge fra Borgerne Bestemmer er det netop minigolfbanen på Vesterbro, der springer i øjnene. Vesterbro-kvarteret er nemlig det eneste af de 10 områder, hvor ét projekt har taget alle 200.000 kr. I de andre områder er pengene blevet spredt mere ud: I Næsby er der for eksempel 10 forskellige idéer, der har fået penge, og de 10 gange 200.000 kr. er i alt blevet delt ud til 50 forskellige idéer fra borgerne.

I Vesterbro-kvarteret var afstemningen af tekniske grund delt i to, hvor forslaget om minigolfbanen fik en klar sejr i den ene og en mere kneben sejr i den anden, men udfaldet blev altså, at minigolfen tog hele puljen på 200.000 kr., og nu har Nis Jarl Jespersen fået travlt.

- Jeg har dannet forening, siddet i telefonkø på halvanden time for at få et CVR-nummer og kigget på forsikringer, hvis nogen skulle falde og komme til skade på banerne, siger Nis Jarl Jespersen, der har kalenderen fyldt op med møder med Odense Kommune og med leverandøren af de ni minigolfhuller, der skal være på Mejerigrunden.

- Jeg troede ellers, jeg var færdig med at skulle søge penge alle mulige steder, siger Nis Jarl Jespersen med et smil og med adresse til, at han tidligere har været en af frontfigurerne i Odense Internationale Musikteater.

Projektet med at anlægge minigolfbane sammen med borde og bænke, køller og bolde med videre på Mejerigrunden bliver nemlig lidt dyrere end de 200.000 kr., der var i puljen fra Borgerne Bestemmer, så der skal også søges fonde.

Legeplads for voksne

Nis Jarl Jespersen gik til valg på, at de voksne også skulle have en legeplads. Eller måske mere præcist, at der skulle være en legeplads for både voksne og børn, og det gav altså sejren i Vesterbro-kvarteret.

Afstemningsvinderen bor i Thorsgade, hvor baghaven er nabo til Mejerigrunden, og netop i baghaven har han allerede anlagt en petanque-bane, som kvarterets beboere gerne må benytte, så Mejerigrunden bliver et attraktivt område for folk med hang til leg og kappestrid.

Når frosten - i det omfang den overhovedet kommer - går af jorden, skal der graves ud og plantes nyt græs på Mejerigrunden, og så forventer Nis Jarl Jespersen, at til foråret eller forsommeren har Vesterbro en offentligt tilgængelig minigolfbane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce