Annonce
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Knapt 70 var mødt op til aftenens borgermøde i festsalen på Giersings Realskole i Odense. De var skeptiske fra starten i forhold til at sælge Fjernvarme Fyn til Energi Fyn. Og den skepsis blev kun større efter mødet. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Et åbent borgermøde om et muligt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn afslørede en dyb modstand mod at sælge fjernvarmen.

Odense: Hvis det var op til aftenens forsamling at beslutte om Fjernvarme Fyn skal sælges til Energi Fyn så er der ingen tvivl. Politikerne i byrådet i Odense behøver ikke gå videre, selv om et flertal (S, R, SF, AL, DF og K) allerede har besluttet sig for at undersøge nærmere, om det er en god idé at sælge Fjernnvarme Fyn til Energi Fyn.

Da ordstyrer Karsten Hüttel bad de knap 60 mænd og otte kvinder i festsalen på Giersings Realskole i Odense om at markere med en håndsoprækning, om de mener fjernvarmeselskabet skal sælges eller ej, røg langt de fleste op på svaret nej. Nogle få var i tvivl og en enkelt rakte nølende en finger lidt i vejret, da dem, der ønskede at sælge, skulle markere. Det var inden mødet gik i gang. Efter et par timers information og debat var modstanden endnu større.

Annonce
Det var fra venstre: Jan Strømvig, administrerende direktør Fjernvarme Fyn, Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, og Frede Hvelplund, professor, institut for planlægning, Aalborg Universitet, der sad i panelet. Og det var professoren der løb med de største bifald. Foto: Frederik Steen Nordhagen

En populær professor

Konservative i Odense havde indkaldt til aftenens borgermøde, hvor både direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn, direktør fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, og professor på institut for planlægning ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund forsøgte at ridse fremtiden for dansk fjernvarme op.

Og særlig professoren fra Nordjylland fik store bifald, da han ganske klart frarådede et salg af det kommunale selskab, der ejes af både Odense Kommune (97 procent) og Nordfyns Kommune (tre procent).

- Jeg synes, det siger sig selv. Hvis nogen eksempelvis ønsker at bruge en milliard på at købe et andet selskab, så vil de selvfølgelig have deres penge igen. Og der er kun forbrugerne til at betale, lød det fra professoren, der hjemme i Aalborg får varme fra et kommunalt ejet fjernvarmesystem, der minder meget om det man har i Odense. Det er dog ikke i et selvstændigt selskab, som man har i Odense.

Her er der også en udfordring med at udfase et kulfyret kraftvarmeværk til ny og grønnere energi, og Hvelplund er af den opfattelse, at det er kommunerne, der skal have hånd i hanke med fjernvarmeselskaberne, hvis den grønne omstilling skal gennemføres - og CO2-udledningen nedbringes markant over de næste 10 år.

- Det vil kræve enorme investeringer i det system, vi kender i dag, og her skal kommunerne spille en langt større rolle. Det kan de kun, hvis de ejer selskaberne. For vores fjernvarmesystemer skal også dimensioneres til, at vores boliger eksempelvis gøres mere energivenlige, lød det fra Frede Hvelplund.

Ud af de 350 fjernvarmeselskaber der findes i Danmark, er de 45 kommunalt ejede.

Milliardinvesteringer i vente

Hos Fjernvarme Fyn er man allerede i fuld gang med forberede sig på de massive investeringer, der også skal afskaffe den kulfyrede del af Fynsværket, og ifølge Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn har man allerede nu over 300 millioner på kistebunden, men der skal investeres betydeligt større beløb.

- Vore ambition er, at vi skal lave den her grønne omstilling, uden at varmeprisen stiger. Det koster et par milliarder, og det er noget, vi også skal lånefinansiere, selv om vi sparer op og har gjort det længe, lød det fra Jan Strømvig.

De penge kan ikke trækkes ud af en ny ejer. Men kommer det til et salg, så vil kunder hos både Energi Fyn og Fjernvarme Fyn lide et betydeligt tab. For staten skal som minimum have 40 procent i afgift af salget.

- Er prisen en milliard, så er det samlede tab 400 millioner. Det her område er bare blevet 400 millioner fattigere. Det kan så måske løse nogle problemer, man har i Odense Kommune, og at man er blevet 600 millioner kroner rigere, men der er ingen tvivl om, at Odense så også er blevet 400 millioner fattigere, sagde Frede Hvelplund.

Når det er kommet på tale at sælge Fjernvarme Fyn til Energi Fyn, så er det fordi, man i Odense Kommune står foran store investeringer i nye institutioner, plejecentre og andet, når befolkningssammensætningen over de næste 10 år ændrer sig med flere børn og flere ældre i kommunen.

Det er i sidste ende byrådet i Odense der skal sige ja til et eventuelt salg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

En søndag med fitness i Korup

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];