Annonce
Kerteminde

Borgermøde om besparelser: Det stopper ikke her. Prognose siger flere børn og ældre

Ældrerådet fulgte intersseret med fra forreste række, mens kommunaldirektør Tim Jeppesen gav en grundig gennemgang af kommunens økonomi, og af fremtidsudsigterne. Foto: Mette Louise Fasdal

Ved torsdag aftens borgermøde om det kommende budget og de besparelser, der er nødvendige, gav kommunaldirektør Tim Jeppesen et bud på de kommende 10 år. Det ser dyrt ud.

Nordøstfyn: At der skal spares og spares dybt i år, har der længe været talt om. Torsdag aften havde byrådet inviteret til dialog- og borgermøde med det kommende budget som tema.

Her præsenterede kommunaldirektør Tim Jeppesen en befolkningsprognose for de kommende 10 år. Af den blev det klart, at hvis der var nogle, der troede, at nu tager vi et ordentlig hug i dette års budget, og så kan vi slappe af fremover, så tager de fejl.

Befolkningsprognosen fortæller, at der i de kommende 10 år bliver væsentligt flere små børn.

- Jeg ved ikke, hvor mange børn, der går på et babyboom, men vi kan regne med en vækst på 12 procent i gruppen 0-2 år, sagde han.

- I gruppen 80 år og derover kan vi regne med en vækst på hele 18 procent, svarende til 50 procent flere.

Begge dele er jo positive - flere babyer og flere, der bliver gamle. Desværre er det også de befolkningsgrupper, der koster aller mest i serviceudgifter. De aldersgrupper, der skal betale skat, stiger derimod kun med 7 procent.

Annonce

- Jeg ved ikke, hvor mange børn, der går på et babyboom, men vi kan regne med en vækst på 12 procent i gruppen 0-2 år.

Tim Jeppesen, kommunaldirektør

Uforudsete udgifter - fra staten

Forud for den prognose havde Tim Jeppesen fortalt om den nuværende situation. Her fremgik det, at Kerteminde i forvejen ligger i den næstdyreste af de fem grupper, landet er delt ind i, når det gælder udgifter pr. borger.

Desuden ligger Kerteminde i øverste gruppe, når det gælder serviceniveau - tre procent over landsgennemsnittet.

- Til gengæld ligger vi rigtigt lavt, når det gælder likviditet. Vi er kun udenfor fare for at komme under administration, fordi kommunen sidste år optog et lån til at polstre kassebeholdningen med. Et lån, der er medvirkende til, at kommunen hvert år de næste 10 år skal hoste op med 35-40 millioner kroner om året til renter og afdrag.

Således opmuntret gennemgik han budgetforslaget for de kommende fire år. Et forslag, der så nogenlunde hænger sammen, hvis der ikke kommer for mange uforudsete udgifter. Som f. eks. den kommunen fik i år, da staten ændrede på, hvordan de opkræver betaling for borgere, der har været på sygehuset. Den ændring kom til at koste 20 millioner kroner, hvilket er noget af forklaringen på, at der dette års budget pludselig var skredet. Statens krumspring er svære at lægge ind i et budget.

En tilhører i salen benyttede lejligheden til at påpege, at der er et problem, at kommunen ikke kan holde budgetterne.

- Nu er året ikke gået endnu, og vi har trådt på bremsen. Jeg håber da fortsat på, at vi kan nå at rette op, så vi holder os inden for budgettet, påpegede Tim Jeppesen.

- Sidste år holdt vi faktisk budgettet, selvom vi også dengang måtte bremse lidt midt på året.

Efter den gennemgang af kommunens økonomi kunne de cirka 50 deltagere sprede sig ud i grupper. Hver af udvalgene havde et mødelokale, hvor der sad politikere klar til at gå i dialog med borgerne.

De svære beslutninger

Teknisk udvalg var slået sammen med økonomiudvalg, og her sad Jesper Hempler klar til at snakke især om det, der repræsenterer flest penge i økonomiudvalgets sparekatalog: Overflødige bygninger.

Der skal spares 2,8 millioner kroner i 2019 og 2020 på salg af kommunale ejendomme. Hvilke er der ingen, der ved endnu.

- Men det er kun starten. Det her er noget, vi kommer til at arbejde med mange år frem, for vi kan ikke leve med at have så mange bygninger, vi ikke har råd til at vedligeholde.

Arendt Josefsen var mødt op for at gå i dialog, og han spurgte ret bramfrit Jesper Hempler: Hvad synes du egentlig om den sparerapport, I har købt. Hvis jeg havde fået den rapport, så havde jeg fået røde ører, for det bærer præg af manglende effektivitet.

- Det har du ret i. Vi har ikke været i stand til at tage de nødvendige beslutninger. Vi har i stedet hoppet fra tue til tue. Det vidste jeg sådan set godt, inden jeg læste rapporten. Men at tage de svære beslutninger kræver et flertal, som det hidtil ikke har været muligt at finde. Vi får se, om det lykkes denne gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce