Annonce
Odense

Borgermøde: Muligt at genåbne Hestehaven

Jane Jegind holdt et oplæg for de 130 publikummer til borgermødet. En af dem var Kurt Kjerrumgaard.

Torsdag aften var der borgermøde om, hvorvidt Hestehaven i Odense skal genåbnes eller ej. Nogle sagde ja, andre sagde nej tak.

Odense: - Jeg vil komme ind på det, I alle venter på, til sidst. Men ja. Det er fysisk muligt at genåbne Hestehaven.

Således bliver spændingen hurtigt udløst torsdag aften, da Henrik Lumholdt, afdelingschef for Byudvikling, holder sit oplæg til et borgermøde under overskriften "Byudvikling i Odense SØ".

Rådmand Jane Jegind er også til stede på mødet, hvor 130 publikummer deltager.

- Jeg afviser absolut ikke en genåbning af Hestehaven, for en flytning af letbanen har blandt andet åbnet op for nye muligheder. Jeg har også kigget beslutningen fra 2011 igennem, og det er svært at se en dybere mening med lukningen, siger Jane Jegind.

Annonce
Borgermøde om Hestehaven.

Uenigt publikum

Imens nogle koncentrerer sig om lys på cykelsti i området, og andre om støj fra motorvejen, er spørgsmål om genåbning af Hestehaven vigtigst for de fleste.

- Jeg har syntes fra start, at det var tosset at dele byen op i øst og vest. Og det har været som om, at man fra politikernes side ikke havde lyst til at diskutere det, siger Kurt Kjerrumgaard, som er aktiv debattør omkring lukningen af Hestehaven.

- Men nu er det som om, at der er blevet åbnet mere op for dialog, og derfor har jeg fået en arkitekt til at lave et kort, som viser, at det er muligt at genåbne Hestehaven, siger han.

Kortet kommer også en tur på storskærm, men det er ikke alle borgere, som går ind for genåbning. En mand blandt publikum kalder lukningen det bedste, der nogensinde er sket i Holluf Pile, fordi trafikmængden er blevet markant mindre. Pointen modtager en solid klapsalve.

Borgermøde om Hestehaven.

Område er afgørende

Borgermødet er, udover at være information til borgerne i området, et forsøg på, hvordan By- og Kulturforvaltningen i fremtiden skal nå ud til folk i forbindelse med byfornyelsesprojekter.

- Det er borgerne, der ved, hvor skoen trykker, og derfor er det meget vigtigt for mig, at vi lytter til dem og fortæller om vores planer. Og det, som folk siger til borgermødet i dag, tager jeg med tilbage til udvalget, siger Jane Jegind.

Borgerne i Odense SØ er i det hele taget en del af et kæmpe projekt i disse år.

- Det her område har afgørende betydning for Odenses udvikling, og vi er i gang med en skabelsesproces, som kræver, at en masse ting går op. I forbindelse med Nyt OUH og SDU vil der i fremtiden være 60.000 mennesker, som har deres daglige gang i området, fortæller Henrik Lumholdt publikum, og tilføjer:

- Det betyder, at der vil være 120.000 ture - ind og ud til området - om dagen, og derfor har vi lavet forlængelse af Munkebjergvej og en letbane. Ellers går projektet simpelthen ikke op.

Hvorvidt politikerne siger ja til at genåbne Hestehaven, kommer an på både input og politisk debat. Næste skridt er endnu et borgermøde d. 13. juni, da første arrangement blev hurtigt udsolgt.

Borgermøde om Hestehaven.
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce