Annonce
Odense

Borgerlige partier vil have en letbanepause

Da seks ud af otte byrådspartier torsdag aften skrev under på næste års budget for Odense, var det med en aftale om at bruge penge på en forundersøgelse og en VVM-undersøgelse for anden etape af letbanen. De to borgerlige partier, der var med, vil dog stadig have en pause for letbanebyggeri i byen. Foto: Erik Thomsen
Mens Venstre er direkte imod et etape 2 af letbanen, så vil de to andre borgerlige partier, K og DF, have en letbanepause. Men begge siger også ja til at bruge et stort millionbeløb på en forundersøgelse af en ny etape.

Det var Konservative, der begyndte, da de under budgettalen i byrådet onsdag aften argumenterede for at få en pause fra mere letbanebyggeri, når første etape står færdig og køreklar i 2021.

- Vi kan ikke sige ja til letbanens etape 2, inden vi kender resultatet af etape 1. Byens borgere har brug for en pause fra store byggerier, og vi odenseanere har brug for tid til at lære vores by at kende igen, lød det fra partiets politiske ordfører Kristian Guldfeldt (K), der i sin budgettale også argumenterede for, at økonomien ikke er der til en næste etape.

- Vi har ikke pengene, og vi vil ikke tage fra velfærden. Og vi kan ikke beslutte os for en etape 2, førend vi har set det færdige resultat af første etape, lød det.

Samme melding lyder nu fra Dansk Folkeparti, der bruger næsten samme argumenter.

- Vi vil også gerne se, hvordan det går med den første etape inden vi beslutter os for en næste. Det, synes vi, er mest fornuftig, siger politisk ordfører for Dansk Folkeparti, Christel Gall. Dansk Folkeparti synes også, at letbanebyggeriet har slidt på byen og dens borgere.

Annonce

Etape 2 kan deles i to

Efter en skitseret linjeføring skal en etape 2 af letbanen gå fra det sydlige Seden, gennem Vollsmose og centrum til Odense Zoo på Søndre Boulevard. Men kigger man nærmere i budgetforliget for næste år, hvor forligspartierne har sat penge af til en forundersøgelse af etape 2, kan politikerne i sidste ende skulle tage stilling til, om de vil have bygget den fulde etape, den ene halvdel eller slet ingen. Ifølge forligsteksten er det muligt kun at beslutte sig for en etape fra Seden til Sukkerkogeriet. Eller den fulde etape fra Seden til Zoo. Ifølge papirerne ventes det at tage cirka to år, før undersøgelserne kan ligge klar.

Anlæggelsen af letbanens etape 1 ventes at være færdig i begyndelsen af 2020 - bortset fra 200 meter bag rådhuset, hvor man er forsinket på grund af byggerier. De første passagerer ventes at kunne tage letbanen fra Tarup Center over Bolbro, Centrum, Universitetet og til Hjallese Station i efteråret 2021.

Ja til forundersøgelser til ny etape

Selv om begge partier ønsker en pause fra letbanebyggeriet, endte de torsdag aften med at gå ind i et budgetforlig med Socialdemokratiet, Radikale, SF og Alternativet, der satte et anseligt millionbeløb af til et større udredningsarbejde. Sammen med en såkaldt VVM-undersøgelse skal det skabe grundlag for at tage stilling til, om man vil udbygge letbanen med en ny etape. 38,1 millioner opsparede kommunale kroner bliver der i første omgang sat til undersøgelserne sammen med de 15 millioner kroner, som staten lægger i forarbejdet.

For Dansk Folkeparti krævede det ikke de store sværdslag at gå med i den del af aftalen.

- Vi har det helt fint med at få sat gang i en VVM-undersøgelse, for det nytter jo ikke at begynde at diskutere en etape 2, før vi ved om det overhovedet kan lade sig gøre. Vi har slet ikke besluttet os for, om vi vil være med til en anden etape eller ej. Det vil vi først, når vi har et oplyst grundlag at beslutte os ud fra. Derfor er vi med på denne del, siger Christel Gall.

Hos Konservative er man også tilfreds med, at partierne i byrådet får et mere oplyst grundlag at træffe en beslutning ud fra. Men partiet ville gerne have ventet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det her ikke er en blomst, der er groet i vores have. Vi havde gerne ventet, fordi vi mener det, når vi siger, at vi ønsker en letbanepause. Men når det skal være, kan vi godt leve med, at vi nu sætter pengene af til at lave forundersøgelserne. Men det her er ikke et ja til etape 2 fra vores side, siger Kristan Guldfeldt.

Hos Socialdemokratiet glæder politisk ordfører Tim Vermund sig over, at de to borgerlige partier valgte at gå med til at få lavet forundersøgelserne.

- Ved at få lavet en forundersøgelse får vi mulighed for at komme videre i forhold til at undersøge, om det kan lade sig gøre, og om der kan være investorer, der er interesserede i at hjælpe til med at bygge en etape 2. For eksempel bliver det spændende at se, om staten ønsker at foretage større investeringer i den kollektiv trafik udenfor København, siger Tim Vermund.

De to borgerlige partiers ønske om et letbanepause har Tim Vermund ingen indvendinger imod. Han mener, at det giver sig selv.

- Der kommer i hvert fald til at gå et par år med at lave de her forundersøgelser, og så er vi ved at være fremme ved, at etape 1 er begyndt at køre, og vi kan gøre os nogle erfaringer. Jeg tror egentlig ikke, vi står så langt fra hinanden, siger Tim Vermund, hvis parti åbent har meldt ud, at anden etape skal etableres, for også at sætte skub på byomdannelsen i Vollsmose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce