Annonce
Indland

Borgerlige begravelser afløser turen i kirken

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Det tiltaler flere danskere, at de helt selv kan bestemme, hvordan de vil tage afsked med deres nærmeste.

Flere danskere vælger en såkaldt borgerlig begravelse for deres nærmeste, fordi de gerne vil sætte deres eget præg på afskeden.

Det vurderer professor i kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt.

- Det kan virke mere personligt for de pårørende, når de selv kan vælge, hvad afskeden skal indeholde, og hvor ceremonien skal finde sted, siger hun.

Ved en borgerlig ceremoni er det udelukkende familien, der afgør, hvordan ceremonien skal forløbe, og der er ingen præst eller religiøs leder til stede.

Og det var præcis, hvad 50-årige Bettina Wæde ønskede, da hendes mor skulle bisættes i sommer.

- Der var noget magisk over, at vi selv havde sat rammen, så det ikke blev alt for højtideligt. Vi ønskede, at min mor kom i centrum for sin egen afsked, siger hun.

Alle i Bettina Wædes familie er medlemmer af Folkekirken, men alligevel fravalgte familien, at moren skulle have en kirkelig bisættelse.

Og det er de langtfra alene om.

Antallet af borgerlige ceremonier i Danmark er steget fra 5184 i 2008 til 8622 i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at hver sjette begravelse i dag afholdes uden tilstedeværelsen af en præst eller anden religiøs leder.

Godafsked er en landsdækkende bedemandsforretning, der har lokale bedemænd i hele landet.

De hjælper hvert år mange danskere med at arrangere begravelser og bisættelser. De oplever også en stigende interesse for den borgerlige ceremoni.

Det fortæller direktør og partner i Godafsked Thorbjörn Bache.

- Mange vil gerne sætte deres eget præg på ceremonien. Det oplever de, at de kan gøre gennem en borgerlig ceremoni.

- Mange har måske ikke en relation til kirken, men langt de fleste ønsker ikke den her standardiserede og formelle måde, som kirken gør det, hvor ceremonien er mere eller mindre identisk hver gang, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce