Annonce
Kerteminde

Borgerforening fik lov til at bygge hal: Men ingen penge til at bygge for

Langeskov Kræmmermarked finder i år sted fra 20-22. september. Arkivfoto
Økonomiudvalget har nikket ja til Langskov Borgerforenings planer om at bygge en 250 kvadratmeter stor hal på Grønvangen i Langeskov.

Langeskov: På trods af administrationens advarsler var der opbakning fra Økonomiudvalget til Langeskov Borgerforenings planer om at bygge en 250 kvadratmeter stor hal på det grønne område ved markedspladsen i Langeskov.

- Vi endte med at sige ok. Vi er positive overfor, at de kan bygge den her hal, siger borgmester Kasper Olesen.

Enhedslisten stemte som det eneste medlem af økonomiudvalget imod forslaget.

Borgerforeningen har beregnet, at hallen vil koste 584.336 kroner. Til at finansiere byggeriet havde foreningen bedt politikerne om et rentefrit lån på 468.000 kroner.

Det sagde politikerne i første omgang nej til, fordi borgerforeningen ikke er en såkaldt folkeoplysende forening og derfor ikke kan søge om kommunalt tilskud.

- Vi må ikke bare yde lån til foreninger, der ikke er folkeoplysende, forklarer Kasper Olesen.

I stedet har økonomiudvalget bedt administrationen om at tage en snak med borgerforeningen for at finde en måde, hvorpå kommunen alligevel kan yde et lån til foreningen.

- Vi må alene bruge af skatteydernes penge til noget, som en kommune selv må foretage sig. Derfor går vi nu i dialog med borgerforeningen for at få afklaret, om borgerforeningen udelukkende laver lovlige kommunale aktiviteter, forklarer chefjurist Leif Hansen.

Hvad der er lovlige eller ikke lovlige kommunale aktiviteter er ganske kompliceret, og chefjuristen kan ikke sige, hvor lang tid administrationen skal bruge på at finde ud af, om borgerforeningen har gang i nogle ulovlige kommunale aktiviteter.

Annonce

- Vi laver ikke noget ulovligt

Hos Langeskov Borgerforening er kasserer, Lena Bækholm, bare glad for, at kommunen vil undersøge, om det er muligt at yde et lån, selvom foreningen ikke er folkeoplysende.

- Jeg er sådan set græsk/katolsk for, om de kalder os folkeoplysende eller finder et andet grundlag for at give os et lån.

- Og jeg kan forsikre dig om, at vi ikke laver noget ulovligt, siger hun med et grin.

- Politikerne vil os rigtig gerne, og de vil godt se på mulighederne for at give os et lån, og det er vi glade for.

Hvis - eller når borgerforeningen får bygget sin hal, vil det være en stor lettelse for de frivillige, der hvert år bruger lang tid på at slæbe materiel frem og tilbage til kræmmerpladsen i Langeskov.

- Og det vil også betyde meget for foreningerne i Langeskov. For vi er også villige til at låne lokalerne ud til andre. Det kommer til at blive en win-win for kommunen. Hvis rollespillerne har behov for at opbevare en trailer i vores hal, så er det fint for os. Eller hvis løbeklubben har behov for et mødelokale, så er det også fint for os, siger Lena Bækholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce