Annonce
Kerteminde

Borger raser mod forsyningsdirektør: - Han laver grin med problemet

Læserbrev: Vanen tro, når byrådet og direktør Michael Høj fra kommunen/forsyningen bliver klemt med spørgsmål, der krydser deres egne usandheder, kommer det ”billige” op i dem, og deres svar bliver nedladne og direkte flabede.

Nu fik vi så at vide, at Kerteminde Forsyning er Kerteminde Kommune, hvilket tidligere begge steder har benægtet, og spørgsmålet er jo så, er det lovligt, at kommunen driver forretning?

Der bliver spurgt fra skriveren/borgeren, at der ikke er nævnt en løsning for dem, der ikke selv har mulighed for at køre til genbrugspladsen med plastaffald. Hvad skal de gøre?

Svaret fra direktøren er, efter en del løgne om, de har gjort det lettere, at det har forsyningen ikke taget stilling til. Heller ikke, hvordan folk kommer til biblioteket eller svømmehallen, så langt vil han gå. Så han laver grin med problemet.

Det passer fint ind i byrådets måde at agere på. Jeg ved, at der er nogle, der er ved at undersøge de tal og ”fakta", denne lidt platte direktør fremfører i sine seneste svar til borgere, der viser interesse for, hvad der foregår, og om den med at kommunen driver eget firma overhovedet er lovlig. Der er godt et år til nyt kommunalvalg, hvor vi dog håber på en mindst 60 procent udskiftning i det nuværende byråd. Så luk forsyningen og sæt professionelle folk på efter en licitation. Åbn, så vi borgere ikke skal gøres til grin, når spørgsmål kommer for tæt på og få så stoppet jeres tavshedspligt i almindelige sager.

Så kan byrådet være sig selv bekendt.

Annonce
Arkivfoto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce