Annonce
Faaborg-Midtfyn

Borger efter 151 km/t gennem landsby: Nu må der gøres noget

Farten er høj gennem Fjellerup. Det har Niels Jørgen Pedersen påpeget i flere år, men der er endnu ikke gjort noget for at få farten ned. Det kan være, at det sker nu, for kommunen har netop sat gang i en trafikmåling på Højholtvej. Foto: René Johansen
Niels Jørgen Pedersen er godt træt af for høj fart gennem Fjellerup. Her er en bilist målt til 151 kilometer i timen, og nu sætter kommunen i gang med en trafikmåling.

Ryslinge: - Det positive er, at folk, der kører for stærkt, de hilser nu. De dytter og vinker, når man går udenfor.

Niels Jørgen Pedersen slår over i et grin, men samtidig er man på ingen måde i tvivl om, at meldingen indeholder en ret stor portion ironi og sarkasme.

- Jeg har boet her i Fjellerup i 28 år, og problemet er blevet værre og værre, pointerer Niels Jørgen Pedersen.

Problemet er biler, der drøner gennem landsbyen - og ofte med meget højere fart end de tilladte 50 kilometer i timen.

- Der er mange, der kører pænt, og det er rigtig fint. Det er alle de andre, som vi skal have stoppet, understreger han.

Annonce

Så hurtigt køres der i Fjellerup

Fartelefanten i Fjellerup er lavet af Preben Palsgård og har nu i snart 20 år stået foran hans bolig og vinket med snablen til bilister, der overholder fartgrænsen.

En udskrift af elefantens målinger fra 21. januar 2019 til 12. april 2019 viser godt 60.000 hastighedsregistreringer.

Den højeste lød på 151 km/t. En har kørt 141, mens fire er målt til at køre over 131 km/t.

Desuden viser målingen at:

10.106 kørte mellem 60 og 69 km/t.

2502 kørte mellem 70 og 79 km/t.

610 kørte mellem 80 og 89 km/t.

212 kørte mellem 90 og 99 km/t.

73 kørte 100 km/t eller derover.

Årelang kamp

Niels Jørgen Pedersen er en af de læsere, der har reageret på avisens kampagne Vores Veje, hvor læserne er bedt om at komme med spørgsmål til trafik og transport på de faaborg-midtfynske veje.

Det fik Niels Jørgen Pedersen til at stille spørgsmålet, hvorfor kommunen ikke har reageret på den høje fart gennem Fjellerup.

"Den vanvidskørsel må stoppes", lød det blandt andet i spørgsmålet.

Han har nemlig i flere år gjort opmærksom på fartproblemet. For cirka et år siden blev han mere eller mindre landskendt, da han valgte at tage sagen i egen hånd med en lille aktion. Han parkerede sin bil, på lovlig vis, langs vejen som en slags chikane. Resultatet blev nedsat fart, men det affødte også reaktioner som ægkast mod bilen og en knap så "venlig" hilsen i forruden fra en vred bilist.

I dag bliver der dyttet og vinket til en af forkæmperne for nedsat fart gennem Fjellerup. At der køres for stærkt, det har han sort på hvidt. Han har nemlig fået en udskrift af målingerne fra byens "fartelefant", som Preben Palsgård har haft stående på Højholtvej i mange år.

Elefanten registrerer bilernes hastighed og vinker høfligt med snablen, hvis man overholder fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Det er dog langtfra alle, der får sat snablen i bevægelse.

- Der kører 2000 biler i døgnet. Mange ligger fra 80 til 100. Så er der nogle, der kører 100-105 kilometer i timen, og så er der lige en højdespringer på 151 kilometer i timen, bemærker Niels Jørgen Pedersen, mens han kigger på fartregistreringerne fra tre måneder i starten af 2019.

Ifølge den kørte op mod 1000 biler 80 kilometer i timen eller mere gennem byen.

- Det kan du så gange med to, for den (elefanten, red.) registrerer kun biler fra Ryslingesiden, siger Niels Jørgen Pedersen, som ikke føler, at man fra kommunens side har været lydhør over for fartproblemet.

Trafikmåling i gang

Men det kan måske ændre sig nu. For få dage siden satte kommunen nemlig gang i en fart- og trafikmåling på Højholtvej.

- Vi skal finde ud af, om det giver mening at lave noget. Laver vi en trafiksænkende indsats, så bliver nogle glade, men andre synes, det er skidt, siger afdelingsleder i kommunens Natur & Trafik Ole Tyrsted Jørgensen og tilføjer.

- Nogle af de indikationer, vi får, hvis vi sætter farten ned på gennemgående veje, er, at så flytter trafikken over på mindre veje, hvor der så køres stærkere, eller trafikmængden bliver større, siger Ole Tyrsted Jørgensen.

Alene i år sætter han gang i 80-90 trafiktællinger.

- Mange er interesseret i at få lavet trafikdæmpende indsatser. Vi er hele tiden nødt til at opveje vores indsatser i forhold til trafiksikkerhed, men også i forhold til, om der vil opstå nye ulemper. Derfor starter vi altid med at undersøge trafikmængden og hastigheden, forklarer afdelingslederen.

For cirka et år siden satte Niels Jørgen Pedersen en "chikane" op på vejen. Det var i skikkelse af hans bil, og det havde faktisk en effekt på hastigheden gennem Fjellerup. Arkivfoto: Victor Juul Grønbæk

Bump vil virke

For Niels Jørgen Pedersen er der ingen tvivl om, at der er brug for en indsats. Han ser gerne, at et par stærekasser - permanente automatiske fartkontroller - bliver sat op.

Andre tiltag kan dog også gøre det.

- Man kunne lave et bump i hver ende af byen, eller hæve vejen ved krydset ved Daugaardsvej, som man har gjort ved højskolen i Ryslinge. Så kan de ikke komme med 150 kilometer i timer gennem byen, siger Niels Jørgen Pedersen, som også nævner chikaner som en mulighed.

Ole Tyrsted Jørgensen forholder sig ikke til eventuelle tiltag lige nu. Først skal der måles trafik og fart, og det tager minimum en uge.

- Ud fra den vil vi finde ud af, om der skal ske noget. Det er dér, vi er nu, lyder det fra Ole Tyrsted Jørgensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce