Annonce
Fyn

Borgen og Baglandet: God lydhørhed, når fynsk erhvervsliv banker på hos Christiansborg

2. september havde Fynsk Erhverv første møde med den nye fynske folketingsgruppe, fortæller direktør ved Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt. Foto: Michael Bager
Selv om Danmark er lille, kan afstanden til Christiansborg nogle gange føles stor. Også fra Fyn. Her fortæller direktøren for Fynsk Erhverv om kontakten til beslutningstagerne på Borgen og om, hvor vigtigt det er at blive hørt på det rigtige tidspunkt.

Fyn: Der er ikke så langt fra Fyn til Christiansborg - medmindre man holder i kø på den fynske motorvej. Men nogle gange kan afstanden føles stor, når man gerne vil have en fynsk mærkesag på dagsordenen.

Jytte Reinholdt, direktør for Fynsk Erhverv, der med over 600 partnervirksomheder er det fynske erhvervslivs talerør, fortæller her om kontakten til politikerne på Christiansborg.

Hvad gør Fynsk Erhverv konkret for at være i kontakt med Christiansborg?

- Vi har etableret et erhvervspolitisk forum, hvor vi flere gange om året mødes med de fynskvalgte folketingspolitikere fra alle partier. Det er et dialogforum, hvor vi nedtoner de ideologiske forskelle, og opprioriterer de fælles fynske sager. Det er et meget vigtigt forum, hvor vi bringer virkeligheden ind i deres politiske hverdag ved at rejse sager, der betyder noget for de fynske virksomheder. Samtidig får vi feedback fra politikerne om, hvad der er på den politiske dagsorden lige nu, og hvor Fynsk Erhverv kan gå ind og påvirke processen.

- Udover det har vi en lang række kontakter og relationer inde på Christiansborg samt dialog med de fynskvalgte politikere mellem møderne.

Føler I, at der bliver lyttet til jer?

- Jeg oplever, der er en god lydhørhed, når vi banker på og rejser forskellige problemstillinger.

Er kontakten til Christiansborg tæt nok, eller vil I gerne have mere kontakt?

- Muligheden for indflydelse er absolut størst, når sagerne er aktuelle på Christiansborg. Og det er naturligvis en udfordring at sidde på Fyn og følge med i, hvornår der åbner sig et vindue for indflydelse på forskellige dagsordener. Her vil det være en klar fordel, hvis de fynske folketingspolitikere husker at give Fynsk Erhverv et lille advis om, at det er nu, vi skal på banen. Timingen er vigtig, og vi ved, at politik kan skabes over lang tid, men det kan også skabes på en eftermiddag.

Kan I mærke, at kontakten nytter?

- Jeg er helt overbevist om, at det nytter. Jeg kan se, at det giver resultater og jeg kan se, at fynske folketingspolitikere løbende kontakter os for at få konkrete cases, når de mangler argumentation i processerne.

Kan du give et eksempel på, hvornår det har nyttet?

- At det er lykkedes at få igangsat udbygningen af den fynske motorvej og ikke mindst nedsættelsen af broafgifterne på Storebælt med 25 procent. Det er klart to sager, jeg gerne vil kreditere de fynskvalgte folketingsmedlemmer for at have løftet ind på Christiansborg og have jagtet, til de var i mål. Derfor har jeg også en klar forventning om, at de holder fast, når der skal prioriteres midler til fremtidige infrastrukturprojekter. Næste etape på E20 syd om Odense er afgørende for udviklingen på Fyn og for sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark.

Hvordan er din fornemmelse af den nye fynske folketingsgruppe?

- Meget positiv. Der var jo genvalg til de fleste, men det var meget positivt også at møde de nye til vores seneste møde. Det er et samarbejde, vi absolut ser frem til skal bringe nye resultater til Fyn.

Har I fra Fynsk Erhverv dagsordener, som I ville ønske, at politikerne lyttede mere til, end de gør i dag?

- Virksomhedernes udfordringer med at tiltrække arbejdskraft. Den er så presserende, at der virkelig er behov for at tænke ud af boksen og finde løsninger. Det er en barriere for vækst. Vi har et beskæftigelsessystem, som også kalder på nytænkning, og vi har nogle brancher, der udvikler sig så hastigt, at vi ikke kan nå at uddanne nok. Der kunne vi godt ønske os, at man var mere åben for at tiltrække arbejdskraft fra andre dele af verden.

- Jeg mener heller ikke, vi har fundet løsningen på udfordringen med praktikpladser endnu og det paradoksproblem, at nogle virksomheder mangler lærlinge, mens andre faggrupper mangler pladser til lærlinge. Det bør vi kunne gøre bedre, og det er en vigtig dagsorden, for det handler om fremtidens arbejdskraft.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce