Annonce
Indland

Boom i ejerløse katte skaber pres for mærkning af katte

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er nu så mange ejerløse katte, at dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse vil have obligatorisk mærkning af dem.

Antallet af ejerløse katte, der indleveres på dyreinternaterne, er eksploderet. Dyrenes Beskyttelses internater modtog sidste år 40 procent flere katte end året før.

Annonce

- Det er en kæmpe udfordring at håndtere det store antal uønskede katte. Vores internater er fyldte til bristepunktet, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen brugte sidste år 30 millioner kroner på håndtering af ejerløse katte. De indleveres på internaterne, når dyrene ikke er øremærkede, og den ansvarlige ejer derfor ikke kan findes.

Sammen med Den Danske Dyrlægeforening mener Dyrenes Beskyttelse derfor, at det er på høje tid, at der laves en obligatorisk mærkning af tamkatte. Det har der været for hunde de sidste 20 år.

Når en hjemløs kat bringes ind på internaterne, skal de undersøges af en dyrlæge og steriliseres eller kastreres. Alle bliver mærket og vaccineret. Mange får også orme- og loppekur, før de er klar til at komme ud i et nyt hjem.

Både dyrlægerne og Dyrenes Beskyttelse har store forhåbninger til den nye dyrevelfærdslov, som blev vedtaget i sidste uge.

For første gang får fødevareministeren bemyndigelse til at udstede regler om mærkning af katte, som findes i en række andre lande.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er enig i, at de mange efterladte katte er et problem. Men om han vil bane vej for en mærkning, er mere uvist.

- Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt svare på, om obligatorisk mærkning vil have den positive effekt, som blandt andre Dyrenes Beskyttelse håber, og om det er den bedste løsning. Men jeg vil naturligvis følge udviklingen, siger han.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard er ikke i tvivl og fremsætter et beslutningsforslag i denne folketingssamling.

- Alt for mange katte overlades til ynkelige forhold. Vi ønsker mærkning og en ændret holdning, så man passer mindst lige så meget på sin kat som på andre kæledyr, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce