Annonce
Middelfart

Boom i befolkningstallet: Middelfart Kommune har kurs mod 40.000 borgere

Der er godt gang i byggeriet mange steder i kommunen. Her ved en nyere udstykning ved Lillebælt. Foto: Middelfart Kommune
I første halvår af 2019 var Middelfart Kommune Fyns hurtigst voksende kommune og den kommune, der voksede sjette hurtigst på landsplan, viser tal fra Danmarks Statistik.

Middelfart: Der er godt gang i tilflytning, hussalg og byggeri i Middelfart Kommune, som i første halvår af 2019 voksede hurtigst af alle fynske kommuner målt på indbyggertal.

I første halvdel af 2019 er folketallet vokset 309 personer. Det er næsten det samme som i hele 2018, der i forvejen var et særligt godt år. Fortsætter tendensen, vil Middelfart Kommune runde 40.000 indbyggere i løbet af to år.

- Nye tilflyttere giver flere elever i skolerne, liv i foreningerne og handlende i butikkerne, og så er befolkningstilvækst også en vigtig faktor, som virksomheder og investorer kigger på, når de vælger, hvor de vil slå sig ned, investere og skabe job. Derfor skal vi udnytte momentum til at skubbe endnu mere til udviklingen. For eksempel ved at udvikle nye, attraktive boligområder, siger borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Flere boliger på vej

Udviklingen drives da også af en række nye boligbyggerier rundt omkring i kommunen, men også af stor efterspørgsel på både ejer- og lejeboliger og øget interesse for byggegrunde, hvor salget er steget i forhold til sidste år.

- Vi har 400.000 arbejdspladser inden for en times kørsel, nemt til motorvej og tog, natur og oplevelser lige uden for døren. Og så investerer vi i disse år i udvikling af vores byer og lokalsamfund. Det gør, at vi kan tilbyde det, mange efterspørger, helt tæt på, uanset hvor man slår sig ned i Middelfart Kommune, forklarer Johannes Lundsfryd Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce