Annonce
Udland

Bookmakere dødsdømmer brexitaftale før skæbneafstemning

Ho/Ritzau Scanpix
For første gang siden Falklandskrigen i 1982 er Underhuset indkaldt til lørdagssamling - denne gang om brexit.

Efter over tre år med debatter og afstemninger i Underhuset om Storbritanniens udtræden af EU er der lørdag lagt op til afgørelsens time.

Her samles parlamentet i London for at stemme om den aftale, premierminister Boris Johnson torsdag indgik med EU.

Det er første gang siden Argentinas invasion af de britiske Falklandsøer i 1982, at parlamentsmedlemmerne er kaldt på arbejde en lørdag.

Den helt ekstraordinære indkaldelse - 37 år senere - skyldes, at det haster med at få klarhed over, om Johnson kan få opbakning til sin skilsmisseaftale.

Den konservative regeringsleder har lovet, at Storbritannien forlader EU om under to uger den 31. oktober.

For at få sin aftale blåstemplet har Johnson brug for mindst 320 stemmer. Men ingen vover på forhånd at sige, om det vil lykkes. Der er udsigt til en gyserafstemning, som vil forme Storbritannien i mange år, skriver The Guardian.

Johnsons konservative parti har ikke flertal blandt de 650 medlemmer, og flere af hans modstandere forsøger at fremtvinge både en udskydelse af brexit og en ny folkeafstemning.

At det magiske tal er 320 skyldes, at det irske parti Sinn Feins syv medlemmer traditionen tro ikke møder op og stemmer, samt at de fire medlemmer af Underhusets formandskab afstår fra at stemme, skriver BBC.

Kigger man på oddsene hos de britiske bookmakere, er der flest penge at vinde ved at satse på et "ja" til aftalen. Spilfirmaet William Hill giver indsatsen over to gange tilbage ved det udfald, mens man kun får odds 1,3 ved at spille på, at aftalen bliver nedstemt.

- Oddsene er udtryk for, at Boris Johnsons aftale er dødsdømt, sagde en talsmand for William Hill torsdag ifølge mediet Walesonline.com

Uden for parlamentsbygningen ventes hundredtusindvis af britiske EU-tilhængere at vise deres modstand mod den forestående løsrivelse fra det europæiske fællesskab.

Samlingen i Underhuset begynder klokken 10.30 (dansk tid, red.). Den indledes med en udtalelse af premierminister Boris Johnson om skilsmisseaftalen. Den bliver fulgt op af en debat, og derefter skal der stemmes ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Falder afstemningen ud til Johnsons fordel, skal der inden 31. oktober vedtages en lov, som ratificerer aftalen.

Debatten var egentlig planlagt til ikke at overskride 90 minutter, men det er blevet ændret, så der ikke længere er en tidsgrænse.

Hvis aftalen bliver forkastet, kan Johnson forsøge at få opbakning til at trække Storbritannien ud - ligeledes den 31. oktober - uden en aftale.

Skulle Boris Johnson også tabe den afstemning, er han forpligtet til at anmode EU om mere tid til forhandlinger og udsætte skilsmissedatoen til den 31. januar 2020.

Står det til de britiske vælgere, mener to ud af fem, at Underhuset skal godkende det tilbud, der ligger på bordet. Det viser en YouGov-måling fredag ifølge avisen The Telegraph. 41 procent vil have aftalen stemt igennem, mens 21 procent siger det modsatte.

En joker i lørdagens samling er, at andre forslag kan komme til afstemning. Men det vil Underhusets "speaker", der svarer til Folketingets formand, først informere om efter Johnsons indledende bemærkninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce