Annonce
Erhverv

Bondo om lockout-kaffemøde: Vi kommer ikke med noget nyt

Lærerne kommer ikke med noget nyt for at få genoptaget forhandlingerne med KL, siger lærernes formand.

Når lærernes formand, Anders Bondo Christensen, onsdag mødes til en kop kaffe med chefforhandleren for Kommunernes Landsforening (KL), Michael Ziegler, tager han ikke noget nyt med for at genoptage forhandlingerne om lærernes arbejdstidsregler.

- Nej, det gør jeg ikke, lyder hans svar til Ritzau.

Det er foreningen Skole og Forældre, der har inviteret de to parter til en kop kaffe for "at tale om, hvordan forhandlingerne kan komme i gang igen", nu hvor konflikten har bevæget sig ind i sin fjerde uge.

Og Anders Bondo Christensen kan sagtens forstå, at forældrene har brug for at blive hørt og få en orientering om situationen.

Men han tvivler på, at der kommer noget ud af mødet, der kan løse konflikten.

- Jeg tror, hverken Michael Ziegler eller jeg tror, at vi skal komme til en form for forhandlingsmøde, siger formanden og tilføjer:

- Jeg synes, at det er helt fair, at Skole og Forældre, hvis børn og de selv som forældre er ramt af det her, får at høre, hvad der er gang i. Derfor møder jeg op.

Meldingen er den samme fra KL's chefforhandler, der nødigt vil udtale sig i pressen om dagens kaffemøde, da han frygter, at det kan virke hæmmende.

- Det, der ærgrer mig med det her kaffemøde i dag, er, at der nu er kommet så meget offentlighed omkring det. For det kan ødelægge selve mødets formål, siger Michael Ziegler til Ritzau.

Ifølge chefforhandlerne for KL har han og Bondo haft telefonisk kontakt med hinanden med jævne mellemrum for at få øje på åbninger for, at forhandlingerne kan genoptages, siden de brød sammen i slutningen af marts.

Ellers har de to parter kun diskuteret konflikten ansigt til ansigt i pressen.

Og derfor har formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, ikke ønsket at offentliggøre tid og sted for kaffemødet.

- Vi har simpelthen valgt at sige, at det får pressen ikke at vide, så det ikke bliver endnu et mediestunt, siger hun til Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce