Annonce
forside

Bonavistas rejsegilde: - Vi ska' vel ha' en Riga for hver mast ...?

Mens mastepåsætningen blev fejret med forfriskninger agterude, sørgede museumsleder Erik Kromann for, at håndværkerne under dæk heller ikke led tørst. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Marstal-skonnerten er efter 19 år i Nationalmuseets regi nu endelig oppe i rejsehøjde. Søsiden fulgte montering af masterne og kikkede om bord ved kajen i Marstal.

- Vi skal vel ha' en Riga for hver mast ...?

Ingen modsiger Erik Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum, da skonnerten Bonavista tidligere på ugen havde fået et par helt nye master op i rejsehøjde.

Nationalmuseets skonnert var gjort fast langskibs ved værftshallen i Marstal. På kajen strakte de nye master sig på solide bukke. Alle beslag var monteret og dele af riggen gjort fast før Operation Masterejsning.

Først fik fokkemasten sig en løftetur i stroppen. Derefter fulgte den lidt længere stormast. På dækket hittede masterne hullerne og blev stille og roligt firet ned og bakset på plads til deres endelige placering i kølsvinets mastespor. Svært grej fra Ærø Redningskorps leverede den fornødne muskelkraft.

Hele operationen blev fulgt fra kajen af gående og tilcyklende marstallere. Hvornår der sidst er sat nye master på en nybygget skonnert i Marstal, skal man dykke meget dybt i søfartsmuseets dokumenter for at opklare.

Annonce

Bonavista er en forenafter gaffel-skonnert bygget i eg på eg til skipper J. E. Christensen, Marstal.


Bonavista blev kølstrakt i 1913 hos skibsbygmester C. Ludvig Johansen i Marstal. Den blev leveret i juli 1914 og straks indsat i New Foundlands-farten.

Bonavistas hovedmål: Længde 26,4 m, med bovspryd 34,4 m. Bredde 7 m. Dybgang 2,6 m. Historisk lasteevne 160 tons. Bonavista fik sin første motor i 1926, en 53 hk Tuxham.

Bonavista var ejet af Christensen-familien i Marstal indtil 1959.

Under navnet Thomas fik den sine sidste 12 år som fragtskib ejet af en skipper i Aalborg.

Kulturarvstyrelsen under Nationalmuseet erhvervede i 2000 Bonavista fra skipper Per Thuesen, Rungsted, der gennem 28 år drev den med bl. a. passagercharter og lystfisker-ture. Fra 1971-1975 hed den Syveren, men fik derefter navnet Bonavista tilbage.

Marstal Søfartsmuseum kan vise en særlig Bonavista-afdeling med bl. a. kabys, dele af det tidligere dæk og fortællinger fra besætning om sejlads over Atlanten.I forbindelse med stabelafløbningen i 2012 udgav Marstal Søfartsmuseum en billedbog om restaureringen af Bonavista.

Renoveringen/nybygningen af Bonavista i 2018-2019 er udført af Assens Skibsværft (rig), HCC Bådeværft, Marstal (master), Sejlmager Hansens Eftf., Nyhavn (sejl), Det Gamle Værft, Ærøskøbing (beslag), Ærø Møbler (aptering) og Maritime Engineering, Marstal (maskineri og teknik). I 2008-2012 stod Ebbes Bådeværft & Sejlmageri i Marstal for bygningen af skrog og dæk.

Nationalmuseets sejlskibs-flåde omfatter foruden Bonavista tremast-skonnert Fulton af Marstal samt de motorløse sluppen Ruth i Holbæk og tomast-skonnert Anna Møller af Svendborg (under genopbygning i Holbæk). sosn

Med Riga-krukken indenfor bekvem rækkevidde blev mastepåsætningen fejret af alle involverede - her leder af Mastal Søfartsmuseum Erik Kromann (tv), rigger Bent Hartvig fra Assens Skibsværft og Nationalmuseets ekspert, Jes Kroman. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Mange løse ender

Efter veloverstået gerning over og under dæk gled den marstalske smørrelse ned. Riga'en gjorde godt under den blå vinterhimmel i forsamlingen af kranfolk, håndværkere og museumsfolk på det sneplettede agterdæk.

- Det er dejligt at være nået hertil. Nu mangler vi kun resten, lød viddet i den gemytlige kreds, der kunne skue ud over et dæk med mange løse ender. Nærmest symbolsk. For der lød flere forsikringer om, at alt nok skulle blive færdigt til tiden, selvom der ifølge Nationalmuseets projektleder, Jes Kroman kun er godt fem uger til.

Under dæk blev der stadig arbejdet. Et par håndværkere knoklede højlydt med en brændstoftank. Undervejs fik de dog lige stukket lidt grøn forfriskning ned af en betænksom Erik Kromann.

Ærø Redningskorps? svære løftegrej sørgede sammen med folk om bord for, at masterne kom på plads i kølens spor. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Skrog og dæk til 26 mio. kr

Før den 105 år gamle Marstal-skonnert bliver sejlklar, når den at fylde 19 år i Nationalmuseets ejerskab. Kulturværdiudvalget købte den i sin tid og gav den til museet for at undgå, at den røg til udlandet.

I første omgang blev Bonavista sejlet til Ring-Andersens værft i Svendborg.

Senere lå den hen i Marstal, indtil Nationalmuseet i tæt samarbejde med Marstal Søfartsmuseum lagde en plan for renovering, læs: tæt-på nybygning.

Skonnerten blev taget på land i Marstal i 2008. I en telthal med besøgsmulighed blev genbygningen af skrog og dæk gennem fire år udført som et formidlingsprojekt af det lokale Ebbes Bådeværft & Sejlloft. Pris: Godt 26 mio. kroner doneret fra staten.

Efter søsætning i 2012 har Bonavista ligget i Marstal som udstillingsskib og ventet på midler til færdiggørelse med mast, rig, sejl, aptering og teknik. Økonomien kom på plads i 2017 i form af omkring 13 mio. kroner fra den A. P Møllerske Støttefond.

Ole Boas fra HCC Bådeværft i Marstal har formet masterne. Indehaveren, Monica Fabricius, oplyser at douglas-træet er fra det nordjyske. Svend Brieske har smedet beslagene på essen hos det Det Gamle Værft i Ærøskøbing Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Festivitas den 18. maj

Nu skønnes det langvarige projekt at være tæt på mål. I følge aftalen skal Nationalmuseet overtage skonnerten den 1. marts, oplyser projektleder Jes Kroman. Efter diverse inspektioner og godkendelses-procedurer forventes Bonavista at være klar til den planlagte festivitas i Marstal lørdag i store bededagene, 18. maj.

Festens program er ikke på plads endnu. Et punkt kan blive et besøg af en musikgruppe fra New Foundland. Denne geografi er valgt af Jes Kroman, også spillemand. Bonavista blev i juli 1914 leveret fra C. Ludvig Johansens værft i Marstal til den kendte fart med klipfisk fra netop New Foundland til Europa.

Når festen har lagt sig, er det planen, at Bonavista skal sejle præsentationstur rundt i Danmark i nogle uger hen over sommeren.

- Den skal udstille flot, dansk skibsbygningshåndværk og i det hele taget bekæmpe maritim analfabetisme, lyder det fra Erik Kromann.

Ærø Redningskorps? svære løftegrej sørgede sammen med folk om bord for, at masterne kom på plads i kølens spor. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Håber på New Foundland

Museumslederen drømmer også om, at Bonavista i 2020 skal tage turen i sit gamle kølvand fra Marstal til New Foundland.

På sigt skal skonnerten chartres ud til dagture med skoleelever, firmaer eller foreninger. Denne del af den statslige virksomhed kræver en professionel skipper om bord. Økonomien er delvis sikret i løbende statsmidler.

I Marstal Søfartsmuseums regi er det planen at etablere et lav af frivillige til assistance ved sejlads og til skonnertens daglige vedligeholdelse. Hjemhavn bliver Marstal.

Ole Boas fra HCC Bådeværft i Marstal har formet masterne. Indehaveren, Monica Fabricius, oplyser at douglas-træet er fra det nordjyske. Svend Brieske har smedet beslagene på essen hos det Det Gamle Værft i Ærøskøbing Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Erik Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum ser frem til, at Bonavista kommer til søs i kampen mod "den maritime analfabetisme". Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
De klædte stålwirer - vanterne - var monteret, da masterne blev sat på plads. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Rigger og skibsbygger Bent Hartvig, Tåsinge har for Assens Skibsværft stået for riggen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Et fint makkerskab mellem kranførereren fra Ærø Redningskorps og mandskab på dækket fik masten på rette plads. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Ligeså stille blev masterne firet ned og fittede i sporet i kølsvinet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Hydraulisk kranløft suppleret af skubbende håndkraft fik det hele til at passe. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Endelig: Nu blev Bonavista igen en rig-tig tomast-skonnert. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Douglas-masten føres under dæk gennem en ring af eg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Stormasten har fundet sin endelige placering i kølsvinets mastespor. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Så nåede vi så langt. Leder af Marstal Søfartsmuseum Erik Kromann (tv), Marstal og rigger fra Assens Skibsværft Bent Hartvig Nielsen, Tåsinge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Annonce