Annonce
Odense

Bombetrussel på banegården: Politiet leder efter digitale aftryk

Bombetruslen mod Odense Banegård Center satte al togtrafik i stå i flere timer, mens bombehunde og bomberyddere fra EOD afsøgte banegården. Arkivfoto

Fyns Politi håber, at digitale aftryk kan lede dem på sporet af, hvem der kort før jul truede med, at der var placeret en bombe på Odense Banegård Center. Sagen kan måske bruges til at skabe præcedens for hårdere straffe i forbindelse med bombetrusler.

Fyns Politi har langt fra opgivet håbet om at finde ud af, hvem der den 19. december sendte en sms til en vagt i Odense Banegård Center og truede med, at der ville sprænge en bombe, hvis ikke statsminister Helle Thorning Schmidt trådte tilbage.

Gerningsmanden har ikke gjort arbejdet særligt nemt for politiet, da han brugte en telefon med taletidskort til at sende sms'en med, men ifølge leder af Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, Henrik Justesen, arbejder politiet stadigt ihærdigt på sagen.

- Ligegyldigt hvilket medie man bruger, efterlader man sig nogle digitale aftryk af en eller anden art. Det er de aftryk, som vi i øjeblikket forsøger at arbejde med, siger Henrik Justesen, der dog samtidig peger på, at politiet endnu ikke har mistanke til en konkret gerningsmand.

- Men vi har på ingen måde lagt sagen død. Vi har ikke nogen i kikkerten, men vi har en del ting, vi skal have analyseret på, siger han.

Annonce

Banegårdstrusler kan blive prøvesag

To senere bombetrusler er blevet opklaret.

En 48-årig mand har tilstået, at det var ham, der den 23. december havde truet med, at der lå en bombe på et af toiletterne i Rosengårdcentret.

Og det tog ikke politiet lang tid at finde frem til, at det var en 15-årig dreng, der søndag klokken 16.35 ringede til Bilka i Odense og truede med, at der var placeret en bombe i varehuset. Han kan i den forbindelse se frem til et større erstatningskrav fra Bilka.

Der er dog også andre grunde til, at man hos anklagemyndigheden er særligt interesserede i truslen mod Odense Banegård Center.

Mens der efterhånden tegner sig et politisk flertal for at give hårdere straffe i forbindelse med bombetrusler, vil Statsadvokaten nemlig gerne have efterprøvet, om den nuværende lovgivning kan give hårdere straffe end de 20-30 dages betinget fængsel, som de fleste gerningsmænd bag bombetrusler får.

Og i den forbindelse kan truslen mod banegårdscentret vise sig at være en ideel sag. Ikke mindst fordi truslen skabte omfattende forstyrrelser i blandt andet togtrafikken. Når det er tilfældet kan sagen kommer ind under § 193 i straffeloven, der kan give op til seks års fængsel.

Ifølge chefanklager Jan Stick er gerningsmandens personlige forhold dog også afgørende for, hvordan man kan føre sagen.

- Hvis politiet formår at opklare den sag og det viser sig, at der er tale om en velfungerende gerningsmand, der hverken er for ung eller psykisk syg, så vil man kunne få en ren afgørelse så at sige, fortæller chefanklager Jan Stick.

Antallet af bombetrusler er steget i takt med, at det igennem de teknologiske fremskridt er blevet markant nemmere at true uden at blive opdaget. Men loven er ikke fulgt med.

- Straffeloven er i sin grundform lavet i 30'erne og nogle dele af den har så i perioder levet en noget henslumrende tilværelse. Nu må vi bare konstatere, at det er blevet noget nemmere at aflevere en bombetrussel. Tidligere skulle man jo snige sig hen til en drejeskive-telefon, uden at der var nogen der opdagede det, mens man i dag kan bruge en telefon med taletidskort, siger Jan Stick.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce