Annonce
Odense

Bombetrussel: Misforståelse skyld i indespærring af kvinder i Odense

Først efter mere end en time spærret inde i det aflåste banegårdscenter blev de fire kvinder lukket ud. Arkivfoto.

Det skyldtes en misforståelse mellem politiet og biografens personale, da fire kvinder blev ladt tilbage i Biocity efter en bombetrussel mod Odense Banegård Center før jul. Det konkluderer Fyns Politi.

Klokken 15.30 den 19. december sidste år modtog en vagt i Odense Banegård Center en sms fra en ukendt afsender, som truede med, at en bombe ville blive sprængt i centret. Det betød, at centret blev evakueret, og at alle tog til og fra Odense blev standset.

Politiet afspærrede et område rundt om Odense Banegård Center i en radius på 200 meter. DSB indsatte togbusser, og Fynbus måtte finde alternative stoppesteder, da også busterminalen ved banegårdscentret var afspærret.

Bombetruslen betød også, at vejene omkring banegården i Odense hurtigt blev tæt pakket med biler.

Annonce
Fire kvinder blev låst inde under bombetruslen mod Odense Banegård Center den 19. december 2014 på grund af en misforståelse. Arkivfoto.

- Det kan vi kun beklage

Inde i banegårdscentret var der fredeligt. Sådan da. For fire kvinder, der havde været i biografen fredag eftermiddag, var ikke blevet advaret, mens de sad og så film. Kvinderne opdagede via Facebook og telefonisk kontakt med den enes kæreste, hvad der var sket. Da de kom ud, var centret lukket.

På et møde fredag har Fyns Politi evalueret indsatsen ved bombetruslen, og den overordnede konklusion er, at alle myndigheder og øvrige, som deltog i løsningen af opgaven, ydede en god indsats. Det fortæller
politiinspektør Bjarne Sørensen til Fyens.dk.

- Men så var der de fire kvinder, som ikke kunne komme ud af banegårdscentret?

- Ja, der opstår en misforståelse mellem det politipersonale, som er gået ind for at få alle ud af biografen, og personalet i biografen. Da man møder personalet, er der ganske kort tid til deadlinen (tidspunktet da bomben ifølge sms-truslen vil springe, red.), og derfor får personalet besked på at komme ud. Politipersonalet bliver desværre ikke opmærksom på, at ikke alle er kommet ud. Det kan vi kun beklage, men det skete i kampens hede, siger Bjarne Sørensen.

Søg mod en nødudgang

- Hvorfor kunne de ikke få lov at komme ud af bygningen?

- De gik til den ydre skalsikring, og vi sikrer jo altid, at den bliver låst, så ingen kan gå ind igen, efter bygningen er evakueret.

- Men hvad skulle de have gjort for at komme ud?

- Hvis man kommer i en situation, hvor man skal ud af biografen, skal man følge de flugtveje, som er angivet. Så kommer man til en nødudgang, og alle nødudgange kan åbnes indefra. Men der er jo ikke noget at sige til, at man kan blive forvirret i sådan en situation, siger Bjarne Sørensen.

Misforståelsen, som gjorde, at de fire kvinder måtte vente i over en time på at komme ud af banegårdscentret, betyder dog, at politiet sammen med biografen og ledelsen af Odense Banegård Center vil gennemgå beredskabsplanen.

- Specielt i forhold til de fire kvinder giver det mening at lave nogle justeringer, siger Bjarne Sørensen.

Bombetruslen efterforskes stadig af Fyns Politi. Ifølge Henrik Justesen, leder af politiets afdeling for personfarlig kriminalitet, er der ikke noget afgørende nyt at fortælle om efterforskning. Politiet er ikke kommet nærmere en mulig gerningsmand, men sagen er ikke henlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce