Annonce
Udland

Bomber regner over Idlib: Børn graver huller til de døde

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix

Børn prøver at overleve på egen hånd i Idlib i Syrien, der ifølge Red Barnet er ramt af hidtil usete angreb.

Idlib i det nordvestlige Syrien er hårdt ramt af angreb, og tirsdag blev ti skoler ifølge Red Barnet ramt af bombardementer.

Annonce

Op mod en million mennesker har været på flugt siden december, men krisen er nu eskaleret, fortæller Red Barnets talsperson for Syrien, Amjad Yamin, til Ritzau.

Han befinder sig tæt på konflikten og kan berette om katastrofelignende tilstande.

- Vi hører hjerteskærende historier om børnene, og hvad familierne må gøre for at overleve: Tre børn, der graver grave for at tjene penge, så de kan spise.

- Børn, der bor i en forladt bil, efter at deres familier er blevet dræbt. En dreng i Idlib, der kun ejer det tøj, han gik i. Da hans mor vaskede hans tøj, måtte han blive i et håndklæde i seks timer, indtil tøjet var tørt, siger Amjad Yamin.

Situationen er værre end hidtil, fortæller Yamin.

Indbyggerne har i lang tid søgt mod grænsen til Tyrkiet, men intet sted er sikkert i øjeblikket.

- De er forvirrede og skræmte. Problemet er, at folk ikke længere ved, hvad de skal gøre. Tidligere kunne folk flygte tættere mod grænsen. Nu er intet sted sikkert.

- Når ti skoler bliver ramt samme dag, vil folk bare flygte fra byen, men hvor skal de tage hen? Bo i bjergene? De ved ikke, hvad de skal gøre, siger Amjad Yamin.

Flere børn havde undervisning på skolerne, da de blev ramt. Andre skoler var fyldt med familier, der brugte skolerne som tilflugtssted.

Ifølge Red Barnet mistede ti personer livet under angrebene.

Forældrene forsøger at sende deres børn i skole, så de kan skabe en nogenlunde normal hverdag for dem, på trods af at provinsbyen angribes.

- Personerne i Idlib beder om, at de ikke bliver glemt, og at vi ikke glemmer katastrofen, siger Amjad Yamin.

De seneste uger har nødhjælpsorganisationer gang på gang advaret om, at der en omfattende humanitær krise for de fordrevne, som mangler telte og opvarmning.

For nylig optrappede Syriens regering støttet af Rusland offensiven i Idlib for at generobre området.

Tyrkiet og Rusland står på hver sin side i den syriske konflikt. Men de har underskrevet en aftale om at nedtrappe konflikten i Idlib.

Lederne for Tyrkiet, Tyskland, Frankrig og Rusland skal efter planen mødes 5. marts for at drøfte situationen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce