x
Annonce
Livsstil For abonnenter

Boltinggaard Gods med familie, fest og film: Huser nu Skandinaviens største kostumesamling

Det kan være både en fordel og en ulempe at bo det samme sted, som man arbejder. Det kan da også være svært for Nicoline og Peter-Vilhelm Rosenstand helt at undgå at snakke om arbejde over aftensmaden, men de er til gengæld også blevet hurtige til at styre samtalen over på deres tre børn og deres dag. For Boltinggaard Gods er netop ikke kun en forretning. Det er også et hjem for en familie. Foto: Robert Wengler
Hans far købte godset med traditionelt landbrug i 1972. I 1996 overtog Peter-Vilhelm Rosenstand Boltinggaard ved Ringe, og hvis hans far stadig havde levet, ville han i dag have meget svært ved at genkende hovedbygningen, staldene og selve forretningen set indefra. Til gengæld ville han stadig kunne genkende det ydre og sjælen, for det har Nicoline og Peter-Vilhelm Rosenstand gjort alt, hvad de kunne for at beskytte under herregårdens rivende udvikling med det bortforpagtede landbrug, den store konferencesal til events, det lydtætte filmstudie, 27 gæsteværelser og som noget helt nyt også Skandinaviens største kostumesamling.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce