Annonce
Udland

Præsidentkandidat i Bolivia anerkender ikke valgresultat

Ueslei Marcelino/Reuters
En føring til Bolivias nuværende præsident ved præsidentvalget har skabt voldsomme protester i gaderne.

Bolivias nuværende præsident gennem 13 år, Evo Morales, fører med afgørende ti procentpoint til Carlos Mesa ved præsidentvalget i Bolivia.

Det viser valgstedsmålingerne klokken to natten til tirsdag, efter at 95 procent af stemmerne er talt op.

Præsidentvalget skal ud i en anden valgrunde, medmindre en kandidat får mindst 40 procent af stemmerne og samtidig en føring på ti procentpoint mod den nærmeste kandidat.

Det står Morales akkurat til at have i øjeblikket med 46,85 procent af stemmerne mod Mesas 36,73 procent.

Oppositionslederen, Carlos Mesa, siger til det lokale medie El Deber, at han ikke anerkender valgstedsmålingerne.

Han beskylder den siddende bolivianske regering for at have fusket med stemmerne.

- Vi stoler på, at vælgerne ikke vil acceptere dette.

- Regeringen har skabt en umulig situation. Den gør grin med folkets valgret, siger han.

Efter Mesas' kommentarer er der brudt voldsomme protester ud i de store bolivianske byer.

I regionerne Sucre og Tarija er der ifølge lokale medier sat ild til nogle af valgstederne. Flere af protesterne skulle også være voldelige.

Efter at 84 procent af stemmerne var blevet talt op natten til mandag, stoppede officielle resultater pludseligt med at blive offentliggjort.

Det kritiserede både Mesa og amerikanske valgobservatører, der kontrollerer valget. De amerikanske valgobservatører krævede mere gennemsigtighed ved valget.

Kort før klokken et natten til tirsdag sendte valgkomitéen efter pres igen en måling ud. Her var 95 procent af stemmerne talt op.

Den viste, at Morales manglede et halv procentpoint fra Mesa for at have den afgørende føring på ti procentpoint. Og dermed så præsidentvalget ud til at skulle ud i en anden runde.

Morales blev som den første af Bolivias oprindelige folk valgt som præsident i 2005.

Morales er tidligere kokabonde og leder i den venstreorienterede fagbevægelse.

Han har indtil nu vundet i første valgrunde i alle præsidentvalg, han har stillet op i.

Den 60-årige præsident kan med et fornyet mandat blive på posten indtil 2025.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce