Annonce
Odense

Boligminister vil ikke røre ved slagtilbud til dømte beboere i Odense-ghetto

Boligminister Kaare Dybvad (forrest til højre) blev vist rundt i boligområdet af lederen af Boligsocial Hus, Ole Jensen, og borgmester Peter Rahbæk Juel. Ministeren ville ikke forholde til tilbuddet om flyttehjælp til dømte beboere. Foto: Christian Nordholt
Boligminister Kaare Dybvad (S) vil ikke forholde sig til, hvilke redskaber kommuner og boligselskaber tager i brug for at undgå betegnelsen ”hård ghetto” og de nedrivninger, der følger med. Fredag gæstede ministeren Risingområdet i Odense, hvor dømte beboere kan få skattekroner til flyttehjælp og gratis husleje, hvis de flytter hurtigst muligt.

Det bliver ikke boligminister Kaare Dybvad (S), der kommer til at sætte en stopper for brugen af skattekroner til flyttehjælp til dømte beboere i det almene boligkvarter i Risingområdet i Odense.

De gratis goder fra Odense Kommune og tre lokale boligselskaber fik i sidste uge Dansk Folkeparti til at indkalde forligskredsen bag ghettopakken til et hastemøde.

Men så længe at kommunerne holder sig inden for lovens rammer, når de forsøger at få udsatte boligområder af ghettolisten og undvige risikoen for nedrivninger af helt op til 60 procent af boligerne, vil Kaare Dybvad ikke blande sig.

Det fortalte boligministeren i forbindelse med et besøg i Risingområdet fredag.

- Det er ikke min opgave at give karakter til kommunerne eller boligorganisationerne. Det er min opgave at sørge for, at børn har de samme muligheder uanset, hvor de bor. Så længe der ikke bliver begået noget ulovligt, er det ikke min opgave at blande mig, sagde Kaare Dybvad, der blev vist rundt i området af Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og repræsentanter for boligselskaberne og beboerne.

Annonce

Flyttehjælp til dømte i Odense-ghetto

Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 22. november 2018 den såkaldte ghettopakke, der blandt andet betyder, at socialt udsatte boligområder nu kan komme på en liste over "hårde ghettoer".

Det sker, hvis boligområderne har stået på ghettolisten i fire år, fordi beboersammensætningen i området opfylder en række kriterier.

Risingområdet i Odense risikerer at komme på listen over hårde ghettoer, hvis man ikke formår at få mellem 12 og 14 dømte beboere til at flytte fra området inden årets udgang.

Derfor er kommunen og tre boligselskaber gået sammen om at tilbyde flyttehjælp til gruppen af dømte beboere.

Hvis det ikke lykkedes, at få tilstrækkeligt mange dømte beboere til at flytte, vil det betyde, at kommunen skal lave en plan for, hvordan man vil reducere antallet af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

Gratis husleje og 15.000 kroner

Tilbuddet til de dømte beboere inkluderer 15.000 kroner fra Odense Kommune og 14 dages betalt husleje og gratis flyttehjælp fra de tre boligselskaber. Eneste krav er, at beboerne skal være dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer i 2019, og at de vil flytte inden årets udgang.

Hvis 12-14 beboere med en plettet straffeattest tager imod slagtilbuddet, vil boligområdet undgå at ryge i samme kategori som Vollsmose og Gellerupparken i Århus, der står foran en omfattende nedrivning af almene boliger. Indtil videre er der dog kun én enkelt beboer med en dom, der har udvist interesse for tilbuddet.

- Det er jo på mange måder et grotekst værktøj at tilbyde flyttehjælp til dømte beboere, men vi har gjort det i desperation over, at vi risikerer at stå foran nedrivninger. Der er ikke nogen politikere i Odense, der ved deres fulde fem vil mene, at det vil være godt at rive så mange boliger ned i et område som det her, sagde Peter Rahbæk Juel efter rundturen i boligområdet.

Beboerformand Bilal Kapaklikaya mødte også op til ministerens besøg. Han kan godt forstå, at kommunen og boligselskaber tilbyder flyttehjælp til dømte beboere.

- Hvis det hjælper og betyder, at der ikke skal rives en masse boliger ned, så synes jeg, at det er en god idé, selvom det selvfølgelig er noget mærkeligt noget, sagde han.

Gamle tal med store konsekvenser

Peter Rahbæk Juel håber på, at ministeriet vil begynde at bruge nogle mere aktuelle tal. Som det er i dag, er tallene for kriminalitet 11 måneder gamle, når ghettolisten bliver offentliggjort den 1. december hvert år.

- Det kan vise sig at blive helt afgørende, at man ikke bruger aktuelle tal. I yderste konsekvens kan vi komme til at stå i en situation, hvor vi er lykkedes med at komme på den rigtige side af kriterierne, men alligevel skal lave en plan for nedrivninger, sagde Peter Rahbæk Juel.

Ifølge Kaare Dybvad er det dog ikke helt så enkelt.

- Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan sørge for, at vi får nogle mere aktuelle tal. Så det er noget, vi er meget opmærksomme på, men vi skal også være helt sikre på, at tallene er rigtige. Hvis vi kan få nogle mere aktuelle tal, der er sikre, så skal vi selvfølgelig bruge dem, sagde han.

Forligspartierne bag ghettopakken holder møde om sagen den 20. november.

Slagtilbuddet fra Odense Kommune og tre boligselskaber blev blandt andet annonceret i opslag i opgangene i boligkvarteret. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce