Annonce
Danmark

Boligminister om kontroversiel flyttehjælp: - Det er ikke min opgave at give karakter

Interessen var stor, da boligminister Kaare Dybvad gæstede det socialt belastede boligkvarter i Odense, hvor man har tilbudt dømte beboere hjælp til at flytte. Foto: Christian Nordholt
Så længe loven er overholdt, må kommuner og boligorganisationer gøre, hvad de vil, når de forsøger at få socialt belastede boligområder af ghettolisten, lyder det fra boligminister Kaare Dybvad (S).

Hvad mener du om, at en offentlig myndighed vil belønne kriminelle for at flytte fra bestemte områder?

- Som minister er det ikke min opgave at anvise eller anbefale, hvilke værktøjer man gerne vil bruge, når man som kommune eller boligorganisation gerne vil ændre på beboersammensætningen i et boligområde. Min opgave er at sørge for, at det holder sig inden for lovens rammer. Det centrale for mig er, at man er på lovens grund. Og det er man her.

Politikerne i Odense Kommune og de boligselskaber, der bidrager til ordningen, har selv betegnet det som en lortesituation og brugt ord som urimeligt og vanvittigt. Mener du slet ikke, at det er kontroversielt, at en kommune belønner kriminelle?

- Det er ikke min opgave at give karakter til kommunerne eller boligorganisationerne. Det er min opgave at sørge for, at børn har de samme muligheder uanset, hvor de bor. Så længe der ikke bliver begået noget ulovligt, er det ikke min opgave at blande mig.

Mener du, at der bør være større muligheder for at kigge mere individuelt på de udsatte boligområder og eventuelt kunne give flere dispensationer?

- Det har jeg arbejdet for lige siden, at loven blev vedtaget. Der vil også være mulighed for at få dispensation, hvis vi kommer dertil, at det her boligområde kommer på den hårde ghetto-liste. Hvis man har en kriminalitet, der ligger under, har man mulighed for at søge om dispensation fra beskæftigelseskravet.

Ghettopakken blev vedtaget af et bredt flertal for et år siden. Mener du, at kommunerne har haft tid nok til at reagere og forsøge at ændre beboersammensætningen, når man tænker på, hvor dyrt det kan blive at rive boliger ned?

- Det er selvfølgelig en kæmpestor opgave, men da vi lavede loven, gav vi kommunerne et ekstra år til at ændre på beboersammensætningen. Så jeg anerkender, at det er en stor opgave, men jeg synes ikke, at der har været meget kort tid. Det her område har jo været på ghettolisten siden 2016.

Kommunerne kunne få mere tid, hvis dit ministerium ikke brugte tal, der er 11 måneder gamle, når ghettolisten bliver offentliggjort i starten af december. Vil du sætte dig i spidsen for, at man skal bruge aktuelle tal og dermed give kommunerne mere tid til at arbejde med beboersammensætningen?

- Vi har lige fornyet de tal, man bruger i forhold til beskæftigelse og den indkomst, som beboerne har. Og vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan sørge for, at vi får nogle mere aktuelle tal. Så det er noget, vi er meget opmærksomme på, men vi skal også være helt sikre på, at tallene er rigtige. Hvis vi kan få nogle mere aktuelle tal, der er sikre, så skal vi selvfølgelig bruge dem.

Efter ønske fra blandt andre Dansk Folkeparti har du indkaldt partierne bag ghettopakken til møde om sagen fra Odense. Hvad vil du gerne have, at der kommer ud af det møde?

- Det er Dansk Folkeparti, der har bedt om mødet, så jeg forventer, at de kommer med at bud på, hvad man skal gøre ved denne her problemstilling. Jeg kan jo godt forstå, at der kan være en politisk diskussion i det her, men jeg må også stå fast på, at jeg ikke vil blande mig i, hvilke redskaber kommunerne og boligorganisationerne tager i brug, hvis det holder sig inden for lovens rammer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];