Annonce
Odense

Boligforening om skrigende råger: Vi fik afslag på at skyde dem

Boligforeningen FAB ville sådan set gerne have mulighed for at regulere bestanden af råger i Fyrreparken. Men Naturstyrelsen har indtil videre sagt nej. Foto: Michael Bager
Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) fik sidste år afslag på at regulere bestanden af råger i Fyrreparken. Nu har de igen søgt om tilladelse fra Naturstyrelsen.

Hos boligselskabet FAB har man ikke modtaget nogen beboerklager over en stor rågekoloni i træerne i Fyrreparken, der fra tidlig morgen sender høje skrig ud over Vollsmose og det nærliggende boligkvarter på Åsumvej.

Det fortæller foreningens tekniske chef, Jens Svane, der dog anerkender, at der er et problem omkring rågerne.

- Vores inspektører har været opmærksomme på det i et stykke tid. Og vi søgte også om tilladelse til at regulere bestanden sidste år. Men dagen før, at reguleringen skulle til at gå i gang (den 1. maj, red.) fik vi afslag fra Naturstyrelsen. Jeg ved ikke, om det var fordi, at vi havde lavet en fejl i vores ansøgning, men vi kunne i hvert fald ikke nå at sende en ny ansøgning på dét tidspunkt, siger Jens Svane.

Annonce

Har bedt om lov igen

Jens Svane peger på, at boligforeningen har svært ved at forudse, hvordan rågekolonier udvikler sig. De skrigende fugle kan pludseligt forsvinde, men de kan lige så pludseligt blive markant større i antal.

FAB har derfor igen i år søgt om tilladelse til at regulere bestanden. Hvordan det vil ske, er dog for tidligt at sige noget om, siger Jens Svane:

- Det afhænger selvfølgelig først og fremmest af tilladelsen, men også af, hvad der er fysisk muligt på stedet, og hvordan økonomien i det ser ud. Men vi vil selvfølgelig have fokus på det.

De kommuner, boligforeninger og almindelige grundejere, som får tilladelse fra Naturstyrelsen, har mulighed for at regulere bestanden af råger fra den 1. maj til den 15. juni. Det må kun foregå efter nogle stramme retningslinjer, der blandt andet betyder, at man først må skyde ungerne, når de hopper ud af rederne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce