Annonce
Erhverv

Boligejere, sov roligt: Renten vil falde igen

Husejerne kan sove roligt, mener dagens klummeskribent. Renten vil trods pæn stigning de seneste par måneder falde igen. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
De seneste måneders rentestigninger skal man ikke lægge for meget i, vurderes dagens klummeskribent. Han forudser snart faldende renter igen, stigningen er blot et udtryk for begrebet "dead cat bounce" - at selv en død kat, vil give et lille hop, når den smides ud fra stor højde.

"Dead cat bounce". Det udtryk bruges på de finansielle markeder om en situation, hvor for eksempel en aktie eller en valuta efter en lang nedtur vender rundt og stiger i en kort periode, inden den igen falder tilbage. Begrebet stammer altså fra den makabre tanke om, at selv en død kat, der kastes ud fra en stor højde, vil lave et mindre hop, når den rammer jorden.

Spørgsmålet er, om dette billede også kan bruges, når vi ser på den seneste udvikling i de danske renter. Årets første otte måneder bød således på kraftige rentefald, der nåede en foreløbig kulmination i midten af august, hvor de danske renter nåede et historisk lavt niveau.

Efterfølgende er renterne dog begyndt at stige igen, så næsten halvdelen af årets fald nu er taget tilbage på blot to måneder. På markedet for realkreditobligationer betyder det, at boligejerenes foretrukne fastforrentede 30-årig lån igen har en kuponrente på 1,0 procent, efter der i det tidlige efterår ellers var blevet åbnet for 0,5 procenets lån både med og uden afdrag.

Den bagvedliggende årsag til vendingen i de danske renter skal primært findes to forhold.

For det første er der de seneste måneder sket en forbedring i det politiske risikobillede. Det gælder navnlig i handelskrigen mellem USA og Kina, hvor der nu er forventninger om, at der vil blive indgået en såkaldt fase 1-aftale senere i denne måned.

Samtidig har den amerikanske handelsminister Wilbur Ross udtalt sig positivt omkring mulighederne for, at der også mellem USA og Europa vil kunne indgås en aftale inden for den nærmeste fremtid. En aftale, der forhindrer, at den europæiske bilsektor vil blive pålagt en amerikansk importtold. Endelig er risikoen for, at Storbritannien vil forlade EU uden en aftale blevet reduceret betragteligt, hvilket har medvirket til en yderligere bedring i det globale risikobillede

For det andet er renterne de seneste måneder trukket højere, efter centralbankerne i både USA og euroområdet har nedtonet forventningerne til yderligere pengepoliske lempelser. I USA har den Amerikanske Centralbank indtil videre nedsat renten tre gange, men har samtidig klart signaleret, at den som udgangspunkt ikke vil sætte renten yderligere ned.

Lidt samme udmeldinger er kommet fra den Europæiske Centralbank, der efter den store pakke af pengepolitiske lempelser i september nu ventes at vurdere effekterne af denne, inden der eventuelt træffes beslutninger om yderligere tiltag. Det har medført en markant ændring i markedets forventninger, så der nu stort set ikke forventes at komme yderligere rentenedsættelser i euroområdet – og derfor heller ikke i Danmark.

Der er således i den seneste tid sket en ændring i kommunikationen fra flere centralbanker omkring synet på effekterne af negative centralbankrenter. Mest bemærkelsesværdigt er skiftet hos den svenske Riksbank, der på mødet i oktober overraskende holdt fast i intentionerne om at forhøje styringsrenten til 0 procent, selv om der aktuelt er tydelige tegn på en afmatning i økonomien. Som forklaring på dette tilsyneladende paradoks angiver banken selv, at den er bekymret for de negative effekter, der kan opstå, hvis de negative renter bider sig fast i økonomien.

Jeg har tidligere argumenteret for, at de kraftige rentefald, der fandt sted i årets første halvdel, var udtryk for en overreaktion, hvor markederne var for hurtige til at indprise en meget kraftig afmatning i den globale økonomi. Det samme gør sig gældende i den nuværende situation, bare med modsat fortegn. De seneste to måneders kraftige rentestigninger har efter min vurdering været for kraftige, navnlig set i lyset af, at der i den periode ikke er sket en forbedring i de underliggende nøgletal for den globale økonomi - snarere tværtimod.

Derfor tror jeg også, at der frem mod midten af 2020 vil ske et mindre tilbagefald i de danske renter. Helt grundlæggende skyldes det, at den Europæiske Centralbank på nuværende tidspunkt ikke har nogen interesse i at renterne stiger, da både vækst- og inflationsudsigterne for euroområdet fortsat er under pres. Samtidig må vi nok også indstille os på, at selv om USA og Kina indgår den første delaftale i handelskrigen, vil der langt ind i 2020 fortsæt være store spændinger mellem de to lande.

Så selv om renterne de sidste par måneder er steget kraftigt, er det ikke noget, der for alvor kommer til at ramme de danske boligejere. De kan derfor fortsat glæde sig over nogle boligrenter, der set i det lange perspektiv, fortsat er meget meget lave.

Annonce

Jan Størup Nielsen

Jan Størup Nielsen, 45 år og bor i Munkebo.
Chefanalytiker i Nordea.
Baggrund: Har tidligere arbejdet som cheføkonom i Fionia Bank og undervist i 10 år som ekstern lektor i økonomi ved SDU.
Uddannet i 2001 som cand.oecon fra SDU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce