Annonce
Odense

Boldbaneforliget koster yderligere 2,5 millioner

Cigaren, der før har ageret p-plads for Grøn Koncert og Dyrskuet, skal huse fodboldklubben Røde Stjernes baner og bueskytteklubben Lavia. Foto: Michael Bager
Odense Byråd sagde onsdag ja til at bruge yderligere 2,5 millioner kroner på de boldbaner, der i forvejen koster 24 millioner. Det er anden gang, der skal findes flere penge til projektet, der som udgangspunkt var sat 16 millioner kroner af til.

Der var ingen sure eller bekymrede miner ved gårsdagens byrådsmøde over, at det såkaldte boldbaneforlig fra budget 2017 bliver dyrere end forventet. Regningen for en række forbedringer i flere af byens fodboldklubber har vist sig at vokse endnu en gang. Denne gang med yderligere 2,5 millioner kroner, så den samlede regning ryger over 26 millioner kroner.

Alligevel var der bred enighed om at frigøre penge til de uforudsete udgifter.

- Dette punkt kan vi kun glæde os over. Det har været en til tider anstrengt process, men nu er renoveringerne og banerne på vej, og alle vi fodbolddrenge og - piger kan glæde os til et tiltrængt løft til fællesskabet betalt af fællesskabet, lød det i byrådssalen fra Venstres Claus Houden, der som den eneste havde noget at sige til sagen på onsdagens byrådsmøde.

Sagen blev fremlagt af næstformand i By- og Kulturudvalget Christian Guldfeldt, da rådmand Jane Jegind ikke deltog i mødet.

Tre omstændigheder gør projektet dyrere, forklarede Guldfeldt:

- Der skal et nyt jordlag under kunstgræsset i Hjallese. Entreprenørerne har så travlt, at priserne er steget for arbejdet med boldbanerne i Marienlyst, og underlaget under Cigaren på Dyrskuepladsen er for blødt.

At det har været en lang og anstrengt process, som Claus Houden kaldte det, kan de fleste formentlig nikke genkendende til.

Annonce

Besværlig rokade

Sagen startede, da OB ønskede flere baner til sine mange medlemmer, da banerne på Dyrskuepladsen ikke var tilgængelige i store dele af sommeren på grund af Det Fynske Dyrskue og Grøn Koncert, der hvert år indtager og ifølge klubben slider pladsen. Det satte et større planlægningsarbejde i gang hos Odense Kommune.

I efteråret blev der i forbindelse med budgettet for 2017 afsat 16 millioner kroner af til at etablere baner, der skulle give større kapacitet til OB, bedre betingelser for kvinde- og pigefodbold i Marienlyst samt til at renovere en kunstgræsbane i Hjallese. Men for at imødekomme ønsket fra OB, skulle der ske en rokade af byens fodboldklubber.

Selvom kommunen lovede, at alle klubberne enten ville få samme eller mere plads, fik rokaden nogle af de mindre klubber til at frygte, at de ville blive dårligere stillet end udgangspunktet. Selv om kommunen opstillede fire mulige scenarier for en rokade, var klubberne fortsat uenige, og der blev ikke i første omgang fundet en løsning.

Ultimatum fra dyrskue

I juli 2017 kunne klubberne dog finde noget at blive enige om: dyrskuet måtte vige for fodbolden. De ønskede slet og ret, at Det Fynske Dyrskue flyttede til nye græsgange, så Dyrskuepladsen var brugbar en større del af sommeren.

Det var ikke det mest populære forslag blandt odenseanerne. Heller ikke hos Det Fynske Dyrskue, som meldte ud, at det ville være slut med dyrskue, hvis man ikke kunne bruge pladsen, som dyrskuet har indtaget hver sommer siden 1961.

Først da borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i oktober 2017 fandt yderligere otte millioner kroner blandt andet til at etablere to nye kunstgræsbaner i Ådalen til OB, gik kabalen op uden sure miner.

I januar i år blev to nye kunstgræsbaner i OB indviet, og i foråret er arbejdet med nye græsbaner ved Marienlyst og på Falen færdigt. De kan dog først tages i brug i 2020, hvor græsset har fået fat.

Pengene tages dels fra opsparede midler til renovering af kunstgræsbanen i Hjallese og af det samlede driftsbudget på Fritid og Eliteidrættens budgetområde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce