Annonce
Faaborg-Midtfyn

Bogstaveligt talt stor kunst af Sys Hindbo i Faaborg

Oprindeligt uddannede Sys Hindsbo sig som bileldhugger, og fascinationen af menneskekroppen er aldrig forsvundet. PR-foto
Grafikeren Sys Hindsbo tegner ofte i så store formater, at billedernes mennesker og dyr møder publikum i øjenhøjde. Nu kan man opleve et udvalg af hendes skitser og tegninger hos Skitsehandlen i Faaborg.

Faaborg: Sys Hindsbo udstiller i den kommende tid et udvalg af store skitser og tegninger til realiserede eller aldrig-realiserede værker i Skitsehandlen.

Hun er oprindeligt uddannet som billedhugger, og uddannelsen krævede, at man tegnede og modellerede efter en levende model i flere timer hver dagen. Det er stadig menneskekroppen, som står i centrum for Hindsbos værker, nu på store lærreder og store stykker papir, som kunstneren må op og ned ad stiger og taburetter for at arbejde på. Billederne bliver fyldt med mennesker og dyr, som regel i nuancer sort, hvidt og gråt, og ofte i sære eller humoristiske situationer.

Hendes mandshøje skitser giver et særligt indblik i kunstnerens arbejdsproces i atelieret i Fjællebro på Midtfyn.

Annonce

Markant kunstner

Sys Hindsbo (f. 1944) er uddannet ved Kunstakademiets Billedhuggerskole, Grafisk skole og Skolen for mur- og rumkunst. Hun har en lang række solo- og gruppeudstillinger bag sig, har illustreret en række bøger og har haft en række tillidshverv og formandsskaber, bl.a. som formand for Akademirådet i 1999, som Akademirådets præsident 1999-2002 og formand for de to billedkunstneriske udvalg i Statens Kunstfond 2002-2005. Hun er en del af kunstnergruppen Decembristerne, og hun har været en væsentlig del af udviklingen af Det Fynske Kunstakademi, hvor hun underviste på den grafiske linje fra 1983 til 1998.

Der er fernisering kl. 12 lørdag 18. januar, og udstillingen kan ses frem til 8. februar. Kunstneren vil være tilstede ved åbningen, og Skitsehandlen serverer et glas vin eller juice.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce