Annonce
Kultur

Bogkassen: Kendsgerninger om D-dag

Den største armada, som verden endnu havde set blev sendt til Frankrig 6. juni 1944. Operation Overlord var indledt. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
De allierede gik i land på Normandiets kysts i Frankrig 6. juni 1944. Invasionen havde kodeordet ”Operation Overlord”.

Det er historiens hidtil største militære operation. Der deltog næsten 200.000 allierede soldater i operationen. Næsten 5000 skibe var med, deriblandt store flådestyrker med kraftige slagskibe, som bombarderede de tyske stillinger på kysten. Mere end 11.000 fly sikrede de allierede stor overlegenhed i luften - og bombede tyske stillinger. Næsten 20.000 køretøjer blev sat i land på kysten.

Invasionen indledtes et kvarter efter midnat, da faldskærmstropper fra 82. og 101. amerikanske luftbårne divisioner sprang ud over Normandiet. Fem minutter senere - og et halvt hundrede kilometer væk - sprang udvalgte folk fra briternes 6. Luftbårne Division ud for at være stifindere for senere nedkastninger af faldskærmstropper.

Selve invasionen på kysten begyndte kl. 6.30 efter et voldsomt bombardement af de tyske stillinger. Bombardementet havde dog ikke den lammende virkning på det tyske forvar, som de allierede havde håbet. Derfor mødte navnlig de amerikanske landgangsstyrker i første bølge overordentlig hård modstand.

Annonce

Stort tabstal

De allierede havde delt kyststrækningen op i fem landgangs-zoner, kaldet Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword. Amerikanerne angreb på Utah og Omeha, briterne, australierne, new zeelænderne og canadierne på Gold, Juno og Sword. Navnlig på Omaha Beach var kampene voldsomme, og de amerikanske landgangsstyrker blev fastholdt i en morderisk ild på stranden, inden det lykkedes dem at kæmpe sig op i klitterne. Omaha Beach var D-dags helt store blodbad.

I løbet af invasionens første 24 timer anslås de allieredes tabstal til omkring 10.000 - enkelte militæreksperter mener endda, at tallet snarere er 12.000. Amerikanerne havde omkring 6.500 døde, medregnet de store tab i 82. og 101. luftbårne divisioner, der i alt mistede 2.500 mand. Briterne mistede sandsynligvis omkring 2.500 mand, deriblandt 650 soldater fra 6. Luftbårne Division.

De tyske tab på D-dag er aldrig blevet opgjort officielt, og der er stor forskel på eksperternes vurderinger. Tabstallet på tysk side bliver således anslået at være fra 4.000 til 9.000 mand. Men ved udgangen af juni meddelte feltmarskal Rommel, at de tyske tab i Normandiet i perioden fra invasionen til månedens udgang i alt omfattede 250.000 soldater, 354 officerer - og 28 generaler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce