Annonce
Kultur

Bogkassen: Gysermesteren skriver også poetiske popsange

Jo Nesbø, norsk krimiforfatter, er aktuel med bogen "Kniv". Foto: Bax Lindhardt
Jo Nesbø er forsanger og tekstforfatter for det norske band Di Derre - langt væk fra Harry Hole.

Portræt

Bøger: Hver gang jeg læser Jo Nesbø, tænker jeg: Hvor pokker kommer de frygtelige handlinger fra? Hvad er det for et menneske, der rummer en hjerne, som kan udtænkte den slags rædsler?

Ingen kender svaret på det spørgsmål - ikke engang Nesbø selv, hvis man skal tro de mange svar, han genne årene har givet i interview. Men ét er givet: Jo Nesbø er en særdeles sammensat person. Alene hans CV siger alt.

Manden, der er født i 1960 i Oslo, kan smykke sig med følgende titler: forfatter, børnebogsforfatter, journalist, civiløkonom, tekstforfatter, pop/rock-musiker og professionel fodboldspiller. Ja ...Nesbø spillede på kontrakt for Tippeliga-klubben Molde FK. At tænke sig Nesbø lave en inderside-aflevering - eller gennemgå et årsregnskab - eller skrive en børnebog - er jo som at forestille sig Jack the Ripper som pedel på en pigeskole. Men manden kan det.

I en snes år har han således været forsanger i rock/pop-bandet Di derre. En gruppe venner fra Oslo-egnen, der har opnået store hits i Norge, blandt andet med sangen ”Jenter”. Jo Nesbø skriver langt de fleste af gruppens sange. Poetiske, lidt længselspægede sange om kærlighed og dagligt liv. I ”Jenter” skriver han for eksempel:

”Jeg traff henne på St. Hanshaugen sommer'n 89/hun gråt, når hun var full og sang, når hun var blid/jeg elsket hende høyt, hun elsket meg villt/Høsten kom, døra smalt og etterpå ble det stillt ...”.

Det er langt fra Harry Hole og brutale kvindemord. Nesbøs band fik i øvrigt navnet Di derre, fordi publikum ikke kendte dem, da de startede med at spille. Så var der folk, som spurgte: Hvem skal spille i aften? Og de lokale pegede på Nesbø og vennerne og sagde: Di derre - der på dansk betyder ”de der”.

Annonce

Modtaget flere priser

Men uanset alsidigheden i Jo Nesbøs talent, er det serien om Harry Hole, der har sikret ham verdensberømmelse. Han startede serien i 2000. Foreløbigt er det blevet til 12 bøger - nemlig: ”Flagermusmanden”, ”Kakerlakkerne”, ”Rødhals”, ”Sorgenfri”, ”Marekors”, ”Frelseren”, ”Snemanden”, ”Panserhjerte”, ”Genfærd”, ”Politi”, ”Tørst” og ”Kniv”.

For læsere, der ikke tidligere har brugt tid på Nesbø, vil vi især anbefale ”Flagermusmanden”, ”Rødhals”, ”Snemanden” og den nye - ”Kniv”.

Uden for serien om Harry Holde har Nesbø skrevet romanerne ”Headhunterne”, ”Sønnen”, ”Blod på sneen”, ”Midnatssol” og ”Macbeth”. Han har modtaget en række priser for forfatterskabet. Han fik Riverton-Prisen i 1997, Glasnøglen i 1998, Norske Boghandleres Pris i 2000 og 2007, Solprisen i 2009 og Per Gynt-Prisen i 2013.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce