Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Tv-mand ved tastaturet

Ligesom succeshistorien "Kongekabalen" kan "Mørkeland" også komme i biografen. PR-foto
Niels Krause-Kjær har med ”Mørkeland” leveret en selvstændig og forrygende opfølgning på ”Kongekabale”, men han fortjener prygl med en våd morgenavis for en afslutning, der nok er flot, men tarvelig.

Bøger: Dagen før et folketingsvalg findes en ung fuldmægtig fra Justitsministeriet død i Ørstedparken i København. Manden er dræbt af et enkelt skud i hovedet.

Her plejer politiet så at rykke ind - i henhold til opbygningen af krimier - men Niels Krause-Kjær vælger i stedet at lade en midaldrende, nærmest falleret journalist, Ulrik Torp, overtage scenen. Ham er der mange af os, der husker fra Krause-Kjærs store roman fra år 2000, ”Kongekabale”. I 2004 blev romanen filmatiseret af Nikolaj Arcel. Filmen trak over 600.000 danskere i biografen - og løb med otte Robert'er og to Bodil-statuetter. En forrygende spændingsfilm fra Christiansborg og nærmeste omegn.

Annonce
56-årige Niels Krause-Kjær er til dagligt ansat hos DR som studievært på Deadline. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mulig biograffilm

”Mørkeland” kommer muligvis, nej, givetvis, også i biograferne, for det er en storslået fortælling. Igen et drama med afsæt i politik. Og igen med journalisten Ulrik Torp i hovedrollen. Men der er sket meget siden sidst. Torp er blevet fyret fra Dagbladet - som led i en sparerunde - og hele hans triste liv i en lille to-værelses er et udtryk for, at det såkaldte ”grå guld” ikke skinner ret meget, når det ikke selv sidder i chefstolen. Torp er på kontanthjælp. Og bliver sendt i aktivering på sin gamle arbejdsplads, Dagbladet. 2800 kroner om måneden - til en erfaren, tidligere stjernejournalist. Det moderne Danmark.

Og så sker drabet i Ørstedsparken. Torp har fra gamle dage en god bekendt hos politiet. Han fortæller Torp om drabet, og da afdødes kone senere fortæller Torp, at manden de sidste dage i livet havde udtrykt bekymring for, at der var noget helt galt i ministeriet - bliver Torp og en journalist-praktikant optaget af sagen og går i gang med at grave.

Det bliver en mere alvorlig sag - også for Torp - end han havde regnet med. Efterhånden som journalisterne afdækker det ene forhold efter det andet, viser der sig at være tale om ikke bare en dansk, men en international liga, en klub, en loge - der arbejder på at styre og fastholde samfundet og forhindre forandringer. Og alle midler tages i brug - fra avanceret elektronisk svindel på valgdage - til mord.

Pokkers, han laver tv

Det er en spændende historie, som Krause-Kjær fortæller, og den er fortalt til UG med kryds og slange. Krause-Kjær skriver så godt, at man må ærgre sig over, at han tjener til brød og vin ved at lave tv. Han er "Deadline"-vært på DR2. Manden burde skrive. Der er en legende lethed over fortællingen. Det kan godt være, at Krause-Kjær som de fleste andre forfattere indimellem har været i skrive-krise. Måske har han gået lange ture langs stranden eller i sit indre univers for at få styr på historien. Men sådan virker det ikke.

Fortællingen har masser af spænding, drama, smerte, vemod og socialt perspektiv, tilsat en velsignet humor. At sige ”velskrevet spændingsroman” er en underdrivelse. Krause-Kjær har internationalt format.

Men afslutningen

Det lykkes Ulrik Torp og hans praktikantven at opklare mysteriet om drabet i Ørstedsparken og at afsløre hele netværket bag forbrydelsen og bag den valgsvindel, der er gennemført. Men selv om vi som læsere får at vide, hvordan det hele hænger sammen, oplever vi ikke nogen afslutning for hovedpersonen.

Bagmændene går fri. Men Ulrik Torp bliver smidt ud fra Dagbladet på røv og albuer. Fordi chefredaktørens bedstefar er en af bagmændene. Torp får klø af en lejet gorilla, og vi forlader bogens hovedperson, da han forslået, haltende og total desillusioneret stavrer over mod Rigshospitalet for at få at vide, om den knude, han har i kæben, er godartet - eller om han har kræft. Afslutningen er fornemt skrevet. Den er direkte smuk. Men Krause-Kjær fortjener prygl med en våd morgenavis for at efterlade læserne i dette tomrum. Det eneste, vi kan glæde os over, er, at Krause-Kjær sandsynligvis har valgt at slutte på denne måde, fordi han har tænkt sig at skrive en fortsættelse. Lad os håbe, den kommer i en fart.

Niels Krause-Kjær

”Mørkeland”

Fem stjerner *****

360 sider, Lindhardt og Ringhof

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce