Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Fire guldklumper fra det mægtige bjerg

Camilla Grebe, "Dvale". PR-foto
Mængden af krimier er nærmest uoverskuelig - her fire korte anmeldelser fra stakken.

Bøger: Krimibølgen må da snart aftage. Sådan har både forlagsfolk og anmeldere sagt i årevis. Kendsgerningen er, at krimibølgen skyller ind over verden. Der udkommer flere kriminalromaner end nogensinde. Det er ikke alene et dansk fænomen. Det gælder i de fleste europæiske lande - og i såvel USA, Canada som Australien.

Mængden af udgivelser inden for krimigenren er nærmest uoverskuelig. I denne uge har Bogkassen valgt ud fra bjerget af krimier - og bringer korte anmeldelser af fire bøger, vi vil anbefale, så forskellige de end er.

Annonce
Daniel Silva, "Den anden kvinde". PR-foto

1 Det store anslag

I 2017 og 2018 høstede svenske Camilla Grebe stor succes med romanen ”Husdyret”. Først blev den kåret til Årets svenske Krimi i 2017 - og året efter vandt hun ”Glasnøglen” for bogen - kåret som bedste skandinaviske krimi.

Nu er Grebe på banen igen med romanen ”Dvale” - og det store talent træder tydeligt frem. En ung mand er kommet på kant med en narkoliga og flygter til et øde sted. Han får job hos en kvinde. Han skal hjælpe med at passe hendes hjerneskadede teenagesøn.

Parallelt med denne historie efterforsker politiet en drabssag, hvor ligene af to unge mænd findes nedsænket i vandet. Og så viser det sig, at der er sammenhæng mellem drabssagen og den unge mands nye hjem hos kvinden med den hjerneskadede søn.

Camilla Grebes historie er skrevet med det store anslag, der fortæller, at her er en forfatter! Hun skriver litteratur, forklædt som krimi - ikke omvendt, som så mange andre.

”Dvale” udgives af Lindhardt og Ringhof.

464 sider

Fem stjerner *****

2 Set før, men god

Historien om en hemmelig, russisk agent, der er på nippet til at sikre sig den ultimative magt og afgøre den globale verdensorden, er set før. Både i krimi- og filmverdenen. Og alligevel: Selv om Daniel Silvas nye roman ”Den anden kvinde” netop handler om en sådan agent, er romanen alligevel hamrende god. Den er forfriskende, velskrevet - og spændende.

I Andalusien i Spanien sidder en fransk kvinde og skriver på sine erindringer. Hun fortæller om en mand, hun en gang elskede i Beirut, om et barn, der blev taget fra hende, som resultat af Kremls straf - og hun ved, hvem den hemmelige agent er, som russerne har anbragt i Natos top. En enkelt mand har muligheden for at afsløre denne agent - nemlig chefen for den israelske efterretningstjeneste - Gabriel Allon.

Han påtager sig opgaven. Og derefter er hver time et spørgsmål om overlevelse. Altså en helt klassisk spændingsroman, men tænkt og skrevet ud over det sædvanlige.

”Den anden kvinde” er på 374 sider og udgives af Harper Collins.

Fire stjerner ****

Dan T. Sehlberg, "Det brændende brev". PR-foto

3 Hun må have skrevet

”Det brændende brev” er en spændende krimi fra svenske Dan T. Shelberg, manden bag den internationale thriller-succes ”Mona” fra 2013.

Den nye roman er fortællingen om Niklas Fors, der mister sin kone ved et flystyrt. Midt i sorgen bliver han besat af tanken om, at hun må have brugt de sidste minutter af sit liv til at skrive et brev til ham. Niklas beslutter sig for at finde dette brev. Søvnløs og desperat søger han ind i en verden, hvor flystyrt er noget, der drives forretning på.

Blandt andet bortauktioneres dødsdømte passagerers sidste ord på et makabert sort marked. Niklas får advarsler om at holde sig væk, men han vil finde det brev. Og pludselig går det op for Niklas, at et par mystiske dødsfald omkring ham ikke er tilfældige.

”Det brændende brev” udgives af forlaget Rosinante og er på 360 sider.

Fire stjerner ****

Joakim Zander, "Vennen". PR-foto

4 Vemodigt punktum

Med romanen ”Vennen” sætter Joakim Zander punktum for trilogien om juristen Klara Walldéen. Trilogien består ud over ”Vennen” af debutromanen ”Svømmeren” fra 2013 og efterfølgeren ”Broderen”. Begge romaner har været indstillet til titlen som bedste svenske krimi.

”Vennen” er i samme kategori. En praktikant på den svenske ambassade i Beirut møder en krigsfotograf. De slutter et nært venskab - men så dukker en medarbejder fra den svenske efterretningstjeneste op og fortæller, at krigsfotografen i virkeligheden er terrorist. Samtidigt oplever Klara Walldéen, at hendes gode veninder hjemme i Stockholm bliver anholdt af sikkerhedspolitiet. Klara vil hjælpe - og begynder at samle et stort puslespil, hvor brikkerne først peger mod Bruxelles, siden mod Beirut.

Det er en spændende og velskrevet roman, og det er lidt vemodigt, at Zander dermed er nået til vejs ende med trilogien.

”Vennen” er på 415 sider og udgives af Gyldendal.

Fire stjerner ****

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce