Annonce
Nordfyn

- Bogense er vores ferieparadis

Gjertrud og Erik Langbråten på næsten det bedste sted, det norske ægtepar kan forestille sig at være. Siddende foran deres autocamper og med udsigt til havnen i Bogense. Foto: Nils Svalebøg
Samme måde som sidste år. Samme måde som hvert eneste år. Norsk ægtepar har fundet verdens bedste sted at hygge sig og slappe af. For 21 år i træk er de i Bogense.

Bogense: Normalt skal man vare sig med at fortælle den samme historie igen. Men nogle historier fortjener en gentagelse.

For hov, der var Gjertrud og Erik Langbråten igen. Foran deres autocamper og få meter fra, hvor De Bevaringsværdige Sejlskibe lægger til i weekenden. Det norske ægtepar på henholdsvis 71 og 73 år sad samme sted, som de sad sidste år, og samme sted som de har tænkt sig at sidde næste år og næste år igen.

De har som frie autocamper-fugle besøgt en stribe europæiske lande og ved således, at der også kan være skønt andre steder i verden, men Bogense bliver ved at tiltrække dem som en magnet, de ikke kan modstå. 21 år i træk har de besøgt byen, hvor Gjertrud Langbråten "vil køres hen", hvis hun engang skal på plejehjem.

- Her er så skønt og så roligt. Bogense er vores ferieparadis.

Annonce

Også til Rosenfestival

Med benene oppe og med strikketøjet i hænderne hyggede hun sig, som hun altid gør i sin anden hjemby. Før han forlod arbejdsmarkedet, kørte Erik Langbråten lastbilchauffør i 43 år. Inden for de næste par uger skal han have fornyet kørekortet. Derfor bliver parret nødt til at vende hjem til Mysen i Østfold mellem Oslo og den svenske grænse, hvor de har en lejlighed. Når formaliteten med kørekortet er ordet, sætter de atter kursen mod Bogense.

- Vi vil ikke gå glip af Rosenfestival. Det bliver vores tredje besøg i Bogense i år.

De har fået ordnet det sådan, at deres vante plads på havnen bliver reserveret til dem. De har et skilt, de kan sætte op, så der ikke opstår misforståelser. Deres naboer i weekenden, svenske autocampere, trak overbærende på skuldrene.

- Hvad skal vi gøre? De er fra Norge. Vi er fra Sverige..., sagde de, hvorefter Gjertrud grinede og strikkede videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce