Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Mikael Josephsen serverer sandheder fra et liv på kanten

Mikael Josephsen. Foto: Forlaget Arabesk

Mikael Josephsen serverer sandheder fra et liv på kanten i sin digtsamling

Bøger: En nar kan udsætte sig for andres hån og latter, kan blive til grin, og det er det, Mikael Josephsen er ude for i sin nye digtsamling med titlen "Jubelidiot". Det særlige er, at han udsætter sig selv for det, hvilket jo også fremgår af samlingens titel. Men en nar kan også sige sandheder, som er ilde hørt. De muligheder havde gamle dages hofnar. Og Mikael Josephsen siger sandheder i sin nye bog.

Når man kender til forfatterens øvrige produktion, har man før læsningen allerede en anelse om, hvad der venter en i den nye udgivelse. Man venter en hudløst ærlig beretning om et liv på kanten af samfundet. I dag ville man nok sige et liv "med udfordringer".

Bogen er bygget op som et musikstykke med vers og "b-stykke" og "out slow", men selv om forfatteren, som vi gerne må kalde jeget her, griber guitaren indimellem, præger det ikke helheden, så det gør noget. Mikael Josephsens styrke ligger i selve stoffet og ikke mindst i sproget.

Samlingens første digt slår tonen an: "Men i nat pissede jeg i sengen/ af skræk tror jeg". Og allerede her dukker det spøgelse frem fra forfatterens fortid, som må være årsag til miseren, nemlig faderen. Det var åbenbart et hjem, hvor "kærlighed er en brækket næse/ og børn der gemmer sig/ på loftet". Drømmen om en anden barndom realiseres i et digt, hvor forfatteren indretter et dukkehus med al den normalitet og tryghed, et voksent barn higer efter.

Det er et møde med en verden præget af vold og misbrug, man som læser udsættes for. Den er gået i arv til forfatteren. Han ved det selv, når han kalder sig "narren med det sjove skelet" og "narren, der ku li at blive til grin", som det skrives her. Han revser sig selv. Ro og en vis fortrøstning finder forfatteren i sit åbenbart nye liv i boligblokken, men selv her må han indrømme: "jeg lider af erindringer og glemsel/ nedgroede negle og sygdomsangst".

Der er ikke mange forfattere, der kan hamle op med Mikael Josephsens brug af normalsproget i lyrik. Hans tekster har intet at gøre med det med rette forkætrede begreb "knækprosa". Han river læseren med ind i sin fortvivlelse og sårbarhed. Man hører lyden af en stemme i hans digte. Man møder et menneske.

Mikael Josephsen

"Jubelidiot"

68 sider, Forlaget Arabesk

Annonce
Mikael Josephsen: "Jubelidiot". Foto: Forlaget Arabesk
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Politiet: Giv os flere tip om Mark

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce