Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Kristina Nya Glaffey: ”Fuck mor og Busser”

Kristina Nya Glaffey. Foto: Frida Gregersen/Gyldendal

Bøger: Det er længe siden, at familien var en entydig størrelse. Dengang mor var klar med bollerne, når poderne kom fra skole, og far dukkede op med sin mappe, når middagen var klar. Det billede er som bekendt ændret. Regnbuefamilierne har holdt deres indtog.

Det er netop en sådan familie, man møder i Kristina Nya Glaffeys nye roman med titlen ”Fuck mor og Busser”. Den er opfølgningen på to tidligere bøger med samme personer. Mor og Busser, som er en kvinde, var engang kærester, og de fik med hjælp af en donor datteren Emma og hendes tvillingesøster. De to voksne blev skilt, men da vi møder dem i denne roman, er de stadig tæt på hinanden, hvilket ikke gør udfordringerne mindre for tvillingerne, som nu er et par rebelske teenagere.

De to unge har aftalt, at de gør fælles front mod mor og Busser. De vil ikke på højskole for at få ”udvidet deres horisont”. De normer, som ”middelklasselebbeligaen” står for, fylder dem med afsky. Der opstår en regulær skyttegravskrig mellem parterne. Og det er især Emma, der kaster granaterne. Tvillingesøsteren, som er romanens fortæller, er mere tilbageholdende.

Det er slående, i hvor høj grad Busser og Emma ligner hinanden, hvilket moren også har spottet.

Det bliver tydeligt, at pagten mellem de to søstre ikke er holdbar. Et stridspunkt er, om de skal opsøge deres donorfar. Det er Emma stærkt imod i modsætning til søsteren: ”Men Emma siger, at hun ikke gider sidde og drikke caffe latte med fem mennesker, hun tilfældigvis deler halvtreds procent af sit genmateriale med, for hendes skyld kunne vi lige så godt tage i Zoologisk Have og drikke kaffe inde i abegrotten”.

Men fortælleren foretrækker trods alt at blive i skyttegraven: ”for der er kun plads til to ovre i hendes og mors skyttegrav, så jeg kan passende blive i min og Emmas”. Krigen synes endeløs og fortsætter på en fælles rejse til Brasilien.

De to søstre langer ud efter mangt og meget. Ud over mor og Busser er de ude efter politikerne på rådhuset, politiet, Erdogan, Forfatterskolen, Trump, Noma og generelt det system, ”som hjernevasker småborgerne”. Men først og fremmest rammer deres hån, og især Emmas, den ældre generations konformitet og hykleri. Og den hån fremføres i et sprog, et rablende parlando, som fint matcher indholdssiden.

Det er et generationsopgør, man som læser er vidne til. Selvfølgelig sat på spidsen ved det kunstneriske greb. Men Kristina Nya Glaffey tegner også et billede af det samfund, som skyttegravskrigen udspiller sig i. Og det gør hun godt. Det er alt i alt en god roman. Kristina Nya Glaffey: ”Fuck mor og Busser”. 122 sider. Gyldendal, er udkommet 4 af 6 stjerner

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce