Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Kristina Nya Glaffey: ”Fuck mor og Busser”

Kristina Nya Glaffey. Foto: Frida Gregersen/Gyldendal

Bøger: Det er længe siden, at familien var en entydig størrelse. Dengang mor var klar med bollerne, når poderne kom fra skole, og far dukkede op med sin mappe, når middagen var klar. Det billede er som bekendt ændret. Regnbuefamilierne har holdt deres indtog.

Det er netop en sådan familie, man møder i Kristina Nya Glaffeys nye roman med titlen ”Fuck mor og Busser”. Den er opfølgningen på to tidligere bøger med samme personer. Mor og Busser, som er en kvinde, var engang kærester, og de fik med hjælp af en donor datteren Emma og hendes tvillingesøster. De to voksne blev skilt, men da vi møder dem i denne roman, er de stadig tæt på hinanden, hvilket ikke gør udfordringerne mindre for tvillingerne, som nu er et par rebelske teenagere.

De to unge har aftalt, at de gør fælles front mod mor og Busser. De vil ikke på højskole for at få ”udvidet deres horisont”. De normer, som ”middelklasselebbeligaen” står for, fylder dem med afsky. Der opstår en regulær skyttegravskrig mellem parterne. Og det er især Emma, der kaster granaterne. Tvillingesøsteren, som er romanens fortæller, er mere tilbageholdende.

Det er slående, i hvor høj grad Busser og Emma ligner hinanden, hvilket moren også har spottet.

Det bliver tydeligt, at pagten mellem de to søstre ikke er holdbar. Et stridspunkt er, om de skal opsøge deres donorfar. Det er Emma stærkt imod i modsætning til søsteren: ”Men Emma siger, at hun ikke gider sidde og drikke caffe latte med fem mennesker, hun tilfældigvis deler halvtreds procent af sit genmateriale med, for hendes skyld kunne vi lige så godt tage i Zoologisk Have og drikke kaffe inde i abegrotten”.

Men fortælleren foretrækker trods alt at blive i skyttegraven: ”for der er kun plads til to ovre i hendes og mors skyttegrav, så jeg kan passende blive i min og Emmas”. Krigen synes endeløs og fortsætter på en fælles rejse til Brasilien.

De to søstre langer ud efter mangt og meget. Ud over mor og Busser er de ude efter politikerne på rådhuset, politiet, Erdogan, Forfatterskolen, Trump, Noma og generelt det system, ”som hjernevasker småborgerne”. Men først og fremmest rammer deres hån, og især Emmas, den ældre generations konformitet og hykleri. Og den hån fremføres i et sprog, et rablende parlando, som fint matcher indholdssiden.

Det er et generationsopgør, man som læser er vidne til. Selvfølgelig sat på spidsen ved det kunstneriske greb. Men Kristina Nya Glaffey tegner også et billede af det samfund, som skyttegravskrigen udspiller sig i. Og det gør hun godt. Det er alt i alt en god roman. Kristina Nya Glaffey: ”Fuck mor og Busser”. 122 sider. Gyldendal, er udkommet 4 af 6 stjerner

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Annonce