Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Heden, ja man tror det næppe

Hans Jørgen Degn har gjort det til sit livs mission at holde øje med den jyske lynghede og arbejde for, at vi, vores børn og børnebørn kan få samme fantastiske oplevelse, skriver anmelderen af Degns fagbog "Heden".

Bøger: Endnu i 1973 kæmpede mere end 200 spillegale urfugle om hunnernes gunst på Borris Hede i Vestjylland. Det var dette betagende skuespil, der sendte forfatteren af en ny bog om heden, Hans Jørgen Degn, ud på sit livs mission: At holde øje med den jyske lynghede og arbejde for, at vi, vores børn og børnebørn kan få samme fantastiske oplevelse.

Som ansat ved Ringkøbing Amt fulgte han udviklingen og medvirkede til at vedligeholde hederne, så de kunne blive ved at være, ja netop heder.

I dag opfatter vi den lyngklædte hede, der strækker sig så langt øjet rækker, som et nationalt klenodie. Hertil valfarter vi gerne, når sensommeren sætter hedelyngen i smuk, violet blomst.

"Heden, ja man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt ...", skrev H.C. Andersen. Allerede dengang, i 1860, forudså digteren, at heden ville forsvinde: "Skynd dig, kom, om føje år, heden som en kornmark står". Og det havde han egentlig ikke noget imod. Andersen var fremskridtets mand. Han ønskede, at heden blev opdyrket.

Omkring 1750 dækkede hederne en tredjedel af Jylland, cirka 900.000 hektar. Nu er der kun 80.000. Resten er opdyrket.

Degn ytrer ikke noget romantisk ønske om at genskabe fortidens heder. Men han vil bevare de få, vi har tilbage, ved at passe og pleje dem på rette vis. Hvordan det kan ske, begrunder han ud fra sine erfaringer i den virkelige verden. Heden er ikke vild natur. Den er skabt af hedebonden, der udnyttede og udpinte den i forvejen magre jord. Ingen lader sig vel i dag friste til at overtage det slidsomme arbejde. I stedet må vi pleje hederne ved at efterligne de metoder, som fortidens bønder anvendte. Overlades heden til sig selv, bliver den med tiden atter til skov.

Bogen er inddelt i seks kapitler. De to første handler om hedens skæbne igennem de seneste 100 år. Degn omtaler udførligt de planter og dyr, som hører heden til, og viser, hvor stærkt heden har ændret sig gennem årene. Ikke fordi den er blevet opdyrket, men især fordi den får for meget luftbåren kvælstof-gødning.

Kapitel tre beskriver, hvordan heden har det i dag. Det ser man åbenbart ikke så let. For de metoder, myndighederne bruger til at bedømme hedens tilstand, peger i vidt forskellige retninger. Så er det svært at beslutte, hvad man i praksis skal stille op. Degn mener, at man i højere grad skal vurdere tilstanden ude i virkeligheden end gennem indviklede, indendørs beregninger.

Fjerde kapitel ser på de love og regler, som heden administreres efter. Forfatterens grundige gennemgang viser, at de desværre er uklare og tolkes så forskelligt, at de i praksis ikke kan sikre hedens overlevelse.

Forløsningen kommer i femte kapitel, hvor Degn giver sit bud på, hvordan vi kan passe og pleje hederne, så vi får mest ud af indsatsen. Det kan undre, at man især benytter den dyreste metode, nemlig at sende husdyr ud at græsse. Det kan være fint nogle steder. Men græsning kan ikke genskabe ødelagt hede. Her må andre midler til.

I sidste kapitel spørger Degn, hvad hederne kan forvente af os i fremtiden. Han guider os hjælpsomt rundt i de forskellige måder, hvorpå vi opfatter naturen og dens mange bidrag til vores velbefindende.

Degn lægger krop og sjæl i sin beretning, så man bliver både berørt og beklemt over den måde, hvorpå vi forvalter heden, en af vores mest elskede naturtyper. Han har sat sig for at skrive, så de fleste kan læse med. Kun på den måde mener han at få danskerne til at bakke op om at vedligeholde enestående naturtyper som heden.

Bogen er en guldgrube af information. Den giver tillige et indblik i en vidende og engageret embedsmands oplevelser og handlinger. Måtte andre på samme måde dele lige så rundhåndet ud af deres erfaringer.

Hans Jørgen Degn: Heden. Aarhus Universitetsforlag, udkom tidligere i år. Illustreret. 272 sider

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce